Høring om bevægelse: Tid til at tage næste skridt

Ingen er længere i tvivl om, at bevægelse i skolen er godt. Det er med til at skabe en varieret skoledag, fremme elevernes trivsel og understøtte indlæringen i fx de boglige fag. Og eleverne elsker det.

Men langtfra alle skoler får prioriteret bevægelse i et omfang, som svarer til de gennemsnitlige 45 minutter dagligt, som skolereformen tilsiger, ligesom der er stor forskel på kvaliteten på området. Så hvad skal der til for at komme videre med opgaven? Det var omdrejningspunktet for en høring om emnet i Landstingssalen på Christiansborg. Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg med formand Anders Kronborg (S) og næstformand Stén Knuth (V) i spidsen havde torsdag den 23. januar taget initiativ til at indkalde skolens interessenter til at komme med input og anbefalinger på området. Og dem var der mange af – mere end 100 tilmeldte plus politikere og journalister var mødt frem.

Dansk Skoledræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt havde den vigtige rolle som første oplægsholder at give organisationens blik på status, anbefalinger og løsningseksempler. Det er Dansk Skoleidræts praktiske erfaringer og løbende undersøgelser på området samt Undervisningsministeriets følgeforskning på skolereformen, som har påpeget, at noget skal ske. Bjørn Friis Neerfeldt fremhævede bl.a., at det handler om at fremme en fælles forståelse blandt skoleledelse, pædagogisk personale og elever for, hvad bevægelse i det hele taget er. Kun på den måde har man et fælles sprog, og generalsekretæren fremhævede bl.a. Dansk Skoleidræts procesforløb som det gode eksempel på at opnå et sådan. På samme måde understregede han, at det er vigtigt at se bevægelse som et add-in og ikke et add-on - bevægelse skal være et didaktisk redskab i undervisningen, som gør, at eleverne lærer med kroppen – for det gør meget fagligt stof lettere at forstå.

Og så handler det om prioritering. Skolereformen gav skolerne mange nye opgaver, og i den bunke har bevægelse ikke alle steder ligget øverst. Det bliver den nødt til at komme nu for at skabe en skole for alle børn, hvor ikke mindst dannelsesperspektivet er i højsædet, lød budskabet.

- Hvis bevægelse i skoledagen skal prioriteres blandt skolelederens andre dagsordener, så skal bevægelse ses som et understøttende tiltag til andre dagsordener. Og ikke som et ekstra tiltag uden kobling til faglighed og eksempelvis inklusionsdagsordenen, sagde han.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) bed også mærke i prioriteringen på området.

- Store reformer giver en periode med enorm fokus, og så flader det ud. Det tager op til 15 år at implementere en reform, så vi er ikke i mål. Det er vigtigt at få genkickstartet og holde fast i implementeringen. For mig at se er bevægelse i skolen vigtig, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at bidrage til at få det prioriteret. Der ligger konkret nogle forslag på området, som jeg skal have diskuteret med Børne- og Undervisningsudvalget, sagde ministeren.

Mange gode pointer
Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening pointerede, at bevægelse er bedst, når det kommer naturligt i timerne og ikke som kunstige pauser. Det skal skabe variation, og gøre timerne sjovere. Men det kræver en lærer, der har den nødvendige faglige indsigt i både sit fag, og i hvordan bevægelse integreres naturligt. Det kalder på såvel efteruddannelse som ekstra forberedelsestid, så der sikres sammenhæng mellem den enkelte bevægelsesindsats og de faglige mål, forklarede hun.

Rasmus Edelberg, landsformand i Skole og Forældre, glædede sig over, at skolerne reelt er nået et godt stykke med indsatsen. At bevægelse er blevet mere normalt at tale om i skolen nu, og at der er blevet meget mere plads til at lave projekter, hvor man kommer ud fra skolens matrikel og kombinerer flere fag, lød et budskab fra landsformanden, som også efterlyste langt bedre fysiske rammer på skolerne til indsatsen.

Dorthe Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, ønskede mere selvstyre til skolerne. At kravet om 45 minutters bevægelse i bund og grund blev droppet, men at man holdt fast i hensigten med tallet. Det giver anledning til en bedre lokal drøftelse mellem skoleledelser og kommunale forvaltninger, hvor bevægelsen i højere grad kan indgå som et måltal i kommunernes kvalitetsrapporter, lød en pointe.

- Vi bliver nævnt som en årsag til, at bevægelsen ikke er slået til alle steder. Men det er ikke med vores gode vilje. Vi kan se, at kun 13 procent af skolelederens tid bliver brugt på pædagogisk ledelse, og vores medlemmer siger, at de rigtig gerne vil bruge mere tid på pædagogisk ledelse. I stedet bliver det brugt på administration og enkeltsager, fortalte Dorthe Andreas.

Thea Enevoldsen, formand for Danske Skoleelever, var meget klar på, at eleverne virkelig vil bevægelse i skoledagen.

- Vi skal lykkes med 45 minutters bevægelse. Lovkravet er fornuftigt. Det har gjort eleverne bevidste om kvaliteten i deres skoledag. De spørger "Har vi bevæget os nok i dag." Det har de ikke altid, men med tallet kan vi holde skoler og lærere op på det. Og bevægelse har gjort eleverne bevidste om, hvad god og sjov undervisning er, sagde hun.

Peter Pannula Toft, kontorchef i KL, gav en stor anerkendelse til skolernes foreløbige arbejde med bevægelse.

- Dybfølt tak. Vi er kommet et langt stykke, og vi ser gode eksempler på, hvordan man kan lykkes. Skolerne har haft voldsomt travlt med at håndtere reformelementerne samtidig, og ændringerne i lærernes arbejdstid betød også meget for opgaven. Nu håber jeg, at vi rykker sammen og finder løsninger - vi er alle enige om det overordnede formål med bevægelse. KL kommer til at gå aktivt ind i dagsordenen, dele den gode viden og opbygge bevægelsesnetværk sammen med bl.a. Dansk Skoleidræt, som gør det fremragende, men deres arbejde kan ikke stå alene, sagde han.

Afslutningsvis blev Dansk Skoleidræts generalsekretær bedt om at reflektere over dagens input og komme med sit bud på, hvor vi står med implementeringen af bevægelse om et år.

- Det kommer an på, om man politisk nu også begynder at tage oprigtigt ansvar for at understøtte det ordentligt. Jeg håber ikke, at denne høring blot er et politisk flueben, for så når vi ikke videre. Det kræver økonomi for alle led i virkekæden skal aktiveres, så den enkelte lærer på gulvet ikke står alene med opgaven, sagde Bjørn Friis Neerfeldt.

Også BUPL, Nyborg Kommune, Hendriksholm Skole, og forskellige politikere i Børne- og Ungeudvalget gav deres besyv med på høringen, som du kan se i sin fulde længde herunder.