Kommuner deler viden om bevægelse i skolen


10. marts 2017

29. og 30. marts finder årets to sidste netværksmøder sted i Bevægelse på Tværs. En række kommuner er allerede repræsenteret ved møderne, hvor man vil dele erfaringer fra arbejdet med at skabe mere bevægelse i skoledagen. Det er gratis at deltage, og du kan stadig nå at være med.

Bliv opdateret på den nyeste viden om bevægelse i skolen, få inspiration fra konkrete projekter i kommunerne, og mød kolleger, der arbejder med samme mål som dig. I år er mere end 130 deltagere fra 40 forskellige kommuner tilmeldt Bevægelse på Tværs-netværksmøderne, og der er stadig mulighed for at deltage i et af de to sidste:

Møderne finder sted:

  1. 29. marts 2017 kl. 9.30-14.30 i Hedensted Kommune: Gudenaacentret, Kirkevej 10, 7160 Tørring.
  2. 30. marts 2017 kl. 9. 30 til 14.30 i Ringsted Kommune: Ringsted Sport Center, Tvær Allé 5, 4100 Ringsted.

Dagen begynder med morgenmad, og undervejs vil der være frokost. Udover præsentation af den nyeste viden og forskning inden for feltet, vil der på møderne være oplæg fra værtskommunen, som fortæller om deres initiativer på området og deler erfaringer med at skabe mere samarbejde på tværs af forvaltninger. Dagen byder også på procesarbejde, hvor deltagerne fokuserer på initiativer i egen kommune sparrer med andre deltagere om disse. Slutteligt vil man fokusere på den fremadrettede proces for arbejdet med bevægelse, og få mulighed for at kigge på nye potentialer for videreudvikling af arbejdet med bevægelse i skoledagen i egen kommune: Hvad gør vi nu, og hvad kunne vi også godt tænke os at gøre?

TILMELD MIG BEVÆGELSE PÅ TVÆRS-NETVÆRKSMØDE 2017

Bevægelse på Tværs er en del af programmet Ny Skole i Bevægelse, hvis mål er, at skoleelever oplever glæde ved bevægelse og idræt ligesom programmet skal bidrage til, at implementere skolereformens krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Det er Dansk Skoleidræt og Nordea-fonden, som står bag Ny Skole i Bevægelse.

Tilmeld dig senest 23. marts.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig af hensyn til planlægning af dagene. Ved afbud mindre end to døgn inden afvikling, forbeholder vi os retten til at opkræve et administrationsgebyr på 300 kr.

LÆS MERE OM BEVÆGELSE PÅ TVÆRS