I 2019 lancerede Dansk Skoleidræt en kursusafdeling, der har fået en flyvende start. Nu er vi klar med et nyt kursuskatalog, der bl.a. har fået tilføjet nye kurser som fx ”Prøven i idræt”, nye materialer på enkelte kurser og som indeholder en oversigt over udvalgte kurser i skoleåret 20/21.
Kurserne er relevante at deltage i for dig, som er lærer eller pædagog på en af landets skoler, og som har brug for ny inspiration og kompetencer til arbejdet med den daglige idræt og bevægelse for elever på alle klassetrin. I kursuskataloget finder du også tilbud om gæsteundervisning og foredrag for klasser og hele årgange, så uanset om du oplever et behov hos dig selv eller dine elever, er der hjælp at hente.
HOLD ØJE: De trykte udgaver af kursuskataloget lander sammen med magasinet ”Idræt i Skolen” i løbet af næste uge!
Kurserne er inddelt i seks temaer:
Der er både kurser for elever, pædagogisk personale og lærerstuderende. Tilmelding til kurserne sker efter først til mølle-princippet.
Du kan se alle kommende kurser i kursuskalenderen og læse om de forskellige på kursussektionen her på siden eller hente PDF-versionen, som du fx kan printe og tage med hjem og nærlæse. Den digitale udgave af kursuskalenderen vil løbende blive opdateret med nye kurser, så hold øje i løbet af året.
Husk at din skole også kan få jeres helt eget lukkede kursus, og at vi tilbyder skræddersyede løsninger, hvis ingen af de eksisterende kurser rammer ned i jeres behov.
Hvorfor kursus hos os?
Dansk Skoleidræt har siden 1946 sat idræt og bevægelse på skolens dagsorden, og vi har altid været garant for at levere tidssvarende inspiration til landets undervisere. Vi sætter en ære i at kunne konvertere nyeste viden fra forskningens verden til let forståelig og brugbar praksis. I kursuskataloget systematiserer og samler vi vores udbud af kurser, så det bliver endnu nemmere at danne sig et overblik over mulighederne.
Dansk Skoleidræts team er bl.a. sammensat af idrætslærere, akademikere, forskere, beskikkede censorer og konsulenter. Vi udvikler altid materialer og kurser med udgangspunkt i en mangeårig indsigt i skolernes praksis, og hvad der fungerer i en travl skoledag.
Download kursuskatalog