Lad op til Skolernes Motionsdag med nyt forløb til idrætsfaget

I år er temaet for Skolernes Motionsdag trivsel. Det vil bl.a. komme til udtryk i dansen, i inspirationsmaterialet til dagen og i de spritnye forløb til idrætsfagets indholdsområde fysisk træning, der nu er tilgængeligt.

07. august 2023

Nu kan du og dine elever allerede begynde at forberede jer til Skolernes Motionsdag. I kan begynde at arbejde med samarbejde og trivsel, samtidig med at I forbedrer jeres fysiske form frem mod dagen. I dag lancerer vi nemlig nye forløb til idrætsfaget - et til indskoling, et til mellemtrin og et til udskolingen. Forløbenes varighed er sat til 3 dobbeltlektioner af 90 minutters varighed og tanken er, at det kan lægges i årsplanen i ugerne op til efterårsferien.

Hent materialet her

 

Registrer din skole og vind fede præmier

Var det noget med 10.000 kr. til køb af lege og fitnessudstyr fra KOMPAN? Eller er gavekort á 5000 kr. til A-sport mere noget for din skole? Eller måske I drømmer mere om 10.000 kr. til kurser ved Dansk Skoleidræt eller 5000 kr. til idræts- eller bevægelsesfremmende aktiviteter, redskaber eller materialer, doneret af Jyske Bank?

Når du vælger din skole på listen og registrerer, at I holder Skolernes Motionsdag, er I med i lodtrækningen om ovenstående præmier. Det tager højst 2 minutter at registrere sig, og det hjælper os med at slå Skolernes Motionsdag fast Danmarks Største motionsevent for børn. Sidste år registrerede 1000 skoler sig - i år skal vi endnu højere op!

Registrer din skole og vind


Hold øje...

Snart åbner vi for bestilling af diplomer, årets officielle opvarmningsdans er i sigte og så kommer der endnu mere spændende materiale til dagen. Hvis du vil være sikker på, at du ikke misser alt det gode, der er på vej, så tilmeld dig nyhedsbrevet "Nyt fra Skoleidrætten" lige her.