Masterclass for bevægelsesvejledere

Er du bevægelsesvejleder eller bevægelseskoordinatorer på din skole? Kom til masterclass den 20. november i Nyborg, hvor du kan udveksle erfaringer med ligesindede omkring bevægelse i de boglige fag.

06. september 2018

Et nyt netværk er på vej i Sæt Skolen i Bevægelse: På en masterclass giver Dansk Skoleidræt mulighed for, at bevægelsesvejledere og bevægelseskoordinatorer landet over kan mødes nogle gange om året for at udveksle erfaringer og bidrage til udviklingen af bevægelse i de boglige fag i skolen. 

Netværket mødes for første gang den 20. november i Nyborg.


Torben Hansen fra Sæt Skolen i Bevægelse forklarer om det nye initiativ:

- Funktionen som bevægelsesvejleder er så ny for de fleste lærere, at der er behov for sparring og fremadrettet udvikling af funktionen. Bevægelsesvejlederne har ofte ikke andre lærere på skolen af sparre med, og da de har meget forskelligartede opgaver på deres respektive skoler, er videndeling af deres funktioner og udfordringer vigtigt. Derfor har vi set et behov for at oprette en masterclass i regi af Sæt Skolen i Bevægelse, siger han.

Idéen om en masterclass blev første gang luftet på en workshop under Sunde Børn Bevæger Skolens netværksdag i marts, og derfor er der allerede en del forudtilmeldte deltagere. Men der er stadig masser af pladser til interesserede bevægelsesvejledere/bevægelseskoordinatorer. 

Læs mere om masterclass og tilmeld dig her