Mere fokus på bevægelse i læreruddannelsen

Der er behov for at styrke undervisernes faglighed i idræt og bevægelse, mener DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Skoleidræt.

04. november 2019

Fem år efter indførelsen af skolereformen svarer 58 pct. af landets folkeskoler ifølge en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt og TrygFonden, at eleverne fortsat ikke får de 45 minutters bevægelse om dagen, der var lagt op til. Følgeforskningen på folkeskolereformen har ellers vist, at bevægelse var det reformelement, der havde den største positive effekt på elevernes læring.


En del af problemet er, at underviserne ikke føler sig klar til at integrere bevægelse i undervisningen. De seneste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at kun en femtedel af dimittender fra læreruddannelsen mente, at de havde de fornødne kompetencer.


- Vi kan desværre konstatere, at uddannelsen ikke er fulgt med de krav, der bliver stillet ude på skolerne. Resultatet er undervisere, der ikke føler sig klædt på til opgaven, og derfor ikke får skabt variation i undervisningen i en hverdag med mange opgaver. Derfor er der behov for, at den igangværende kommission på læreruddannelsen kigger på, hvordan vi kan styrke uddannelsen, så de kommende lærere har de kompetencer, der skal til for at skabe mere og bedre bevægelse i skolen, siger Poul Broberg, chef for Public Affairs i DIF.


Vigtige erfaringer fra fælles indsatser
DGI, DIF og Dansk Skoleidræt har gennem bl.a. Idrætslærernes Forum efteruddannet undervisere i bevægelse og idræt i årevis - erfaringerne herfra vil kunne overføres til uddannelsen. Dansk Skoleidræt har også aktuelt et koncept til skolerne, hvor elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse indgår i et såkaldt procesforløb, som på baggrund af forskellige analyser bl.a. fører til en handlingsplan for skolens fremtidige arbejde med bevægelse. Hertil kommer, at Dansk Skoleidræt allerede har et eksisterende tilbud til læreruddannelsen i form af et forløb om bevægelse i skolen.


- Dansk Skoleidræt efteruddanner årligt undervisere på to ud af tre danske skoler. Læreruddannelsen er et vigtigt fokus, og det samme er strukturen omkring indsatsen på skolerne. For at nye såvel som erfarne lærere ikke skal knokle løs uden retning og rammer for bevægelsesindsatsen, kræver det, at skoleledelserne går forrest for at skabe de nødvendige kulturændringer. Al den viden, vi har samlet på området, stiller vi gerne til rådighed for både kommissionen og uddannelsesministeren, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.