Minister i samråd: Bevægelse i skolen skal opprioriteres

Der skal langt mere fokus på bevægelse i skolen. Situationen fem år efter skolereformens indførsel er ikke tilfredsstillende. En del skoler gør det godt, men samtidig halter det på mange andre. Der er behov for at få genskabt energien, så flere skoler tager ansvaret på sig, og eleverne får den bevægelse, de i bund og grund har krav på.

Nogenlunde sådan kan teksten udlægges fra dagens samråd i Folketingets børne- og undervisningsudvalg. Stén Knuth (V) havde taget initiativ til at indkalde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), og det ud fra spørgsmålet ”Er ministeren tilfreds med status for implementering af folkeskolens lovkrav om, at elever skal have i gennemsnit 45 minutters daglig motion og bevægelse i løbet af skoledagen, og hvad vil ministeren konkret gøre for, at lovkravet bliver opfyldt og indenfor hvilken tidshorisont?”

Til grund for spørgsmålet ligger Sundhedsstyrelsens rapport ”Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt de 11-15-årige – National monitorering med objektive målinger”, som bl.a. viser, at kun 26 % i aldersgruppen lever op til styrelsens anbefaling om 60 minutters daglig motion og bevægelse. Samtidig peger rapporten på, at netop skolen er en oplagt arena for at få gjort flere børn og unge mere aktive.

Den fornyede politiske bevågenhed på området kommer desuden i kølvandet på resultaterne fra Dansk Skoleidræt og TrygFondens seneste undersøgelse ”Bevægelse i Skolen 2019”. En undersøgelse, der viser, at blot 58 % af skolerne svarer, at de opfylder 45 minutters daglig bevægelse.

- Vi har en god og fleksibel lovgivning på det her område, fordi de 45 minutter er et gennemsnit, der regnes ud på årsbasis, så vi undgår, at det er en rigid og tåbelig målsætning. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at det er en ret god ide at leve op til lovgivningen - det er sådan set hele meningen med at lave lovgivning, sagde Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsatte:

- Er jeg tilfreds med status? Nej, det er jeg ikke. Rigtig mange skoler arbejder målrettet med bevægelse. Hatten af for det, for det har været en kæmpe forandring. Men mange skoler har et stort stykke arbejde foran sig. 45 minutters bevægelse var et af de centrale elementer i skolereformen, som sikrer en varieret skoledag, fremmer læring og trivsel og som er vigtigt for elevernes sundhed, lød budskabet fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som lagde vægt på, at skolerne skal have et respektfuldt puf i retning mod at prioritere mere bevægelse.

- Det er vigtigt, at vi gør det på en måde, så alle de mennesker, der har leveret et gigantisk stykke arbejde, ikke kommer til at føle, at nu kommer der en sur minister og slår dem over nakken. Men vi kan godt tillade os at slå en lille smule i bordet overfor de kommuner, ”der har ladet stå til", sagde ministeren.

Flere initiativer på vej
Ministeren fortalte, at hun vil indkalde til en folketingshøring om emnet, indkalde forligskredsen bag reformen til drøftelser om emnet, ligesom Undervisningsministeriet vil undersøge, om skolernes pædagogiske personale efterspørger mere uddannelse på området. Alt sammen for at få flere skoler og kommuner til at leve op til lovkravet om de 45 minutters bevægelse.

- Der er masser af materiale på hylderne, som lærerne kan hive ned til arbejdet med bevægelse. Men det skal måske operationaliseres endnu mere fra ledelsen fx gennem flere teamsamarbejder, så det ikke er den enkelte lærers ansvar, sagde ministeren.

Hun ser gerne et opgør med tendensen til, at ansvaret for de 45 minutters bevægelse ligger hos få ildsjæle i lærergruppen, og hun vurderede, at nedgangen i opfyldelsen af 45 minutter er et udtryk for, at den ledelsesmæssige bevågenhed på området kan have været nedadgående de senere år.

En erfaring som Dansk Skoleidræt deler, og som organisationen har imødekommet ved at udvikle et koncept til skolerne, hvor elever, lærere, pædagoger, forældre og ledelse indgår i et såkaldt procesforløb, som på baggrund af forskellige analyser bl.a. fører til en handlingsplan for skolens fremtidige arbejde med bevægelse.

Der skal handling bag ordene
Fra Venstres side var der en stor opfordring om at sætte handling bag ordene og enigheden på tværs af partier om, at noget skal ske. Flere gange i snakken blev Dansk Skoleidræts arbejde fremhævet vedrørende uddannelse af landets skoler inden for bevægelse. Et arbejde som primært har været fondsfinansieret, men som Venstre opfordrede til at finde en finansieringsmodel for gennem flere offentlige midler, så de mange indsatser i Dansk Skoleidræt-regi kan opretholdes.

- Det her samråd handler overordnet om, hvordan vi får genskabt energien ude på skolerne, så flere tager arbejdet med bevægelse til sig. Der er brug for et bredt politisk fokus på området. Hvis ikke bevægelsen integreres på skolerne, fungerer de lidt længere skoledage heller ikke, sagde Stén Knuth, der kvitterede for, at ministeren deler bekymringen for status på bevægelsesområdet - og har intensioner om at gøre noget ved det.

Læs mere om udfordringen ved Dansk Skoleidræts store grad af fondsfinansiering i denne artikel fra Folkeskolen.

Se hele samrådet her (starter 15 min. inde i transmissionen):