At Skolernes Motionsdag er Danmarks – hvis ikke verdens – største motionsevent, er naturligvis noget, vi i Dansk Skoleidræt er stolte af. Men det er også noget, som I bør være stolte af. Alle jer, alle os, alle dem, der deltager. Vi er alle med til at bevæge landets skoleelever og holde en fantastisk tradition i hævd, når vi år efter år dyrker fællesskabet og glæden ved at være aktiv fredag før efterårsferien. Skolernes Motionsdag er blevet allemandseje og en del af mange danskeres historie. Derfor er det på sin plads, at nedtællingen til 40-års jubilæet for motionsdagen skydes i gang af ingen ringere end H.K.H. Kronprins Frederik.
Kronprinsen åbnede sin private have bag Amalienborg op for 6.U fra Sølvgades Skole i København, og blev udfordret i en intens omgang frisbee-dyst. Der var tydeligvis mange elever, der gerne ville have en sejr over Danmarks kommende konge føjet til CV’et, men kronprinsen gjorde god figur og kæmpede bravt. Anledningen til den spændende dyst i de særlige omgivelser var optagelsen af den video, der kan ses lige her. Videoen markerer starten af en række aktiviteter og indslag, der følger frem mod fredag den 14. oktober, hvor det hele kulminerer i et brag af en motionsdag.
Glæd jer – der er meget på vej
I år er der gjort særligt meget ud af motionsdagen og hele forløbet op til. I kan fx
Følg med her på siden og på skolernesmotionsdag.dk - det bliver godt!