Ny forskning om trivsel og bevægelse

Flere skal have mere ud af bevægelse. Det er mantraet for projekt ”Trivsel og Bevægelse i Skolen”, som 22. november blev afsluttet med en konference på Syddansk Universitet. Et forskningsprojekt, som gennem de sidste tre år har forsøgt at undersøge, hvordan alle elever kommer til at trives gennem bevægelse i skolen.
29 jyske og fynske skoler har været med i projektet, hvor forskerne har sat en række særligt trivselsfremmende indsatser i gang i idrætstimer, boglige fag og frikvarterer for elever i 4.-6. klasse. Man har undersøgt elevernes fysiske selvopfattelse og fysiske selvværd og sammenlignet med skoler uden indsatser. Man har også set på, hvordan bevægelsesindsatserne blev implementeret rundt om på skolerne. Noget af det, skolerne blev sat i gang med, var bl.a to daglige brainbreaks, to obligatoriske undervisningsforløb i idræt plus fire frivillige og tre gange frikvartersaktiviteter i ugen, mens lærere, ledere og pædagoger blev rustet på bl.a. temadage.
Var det så svært at få bevægelsesindsatserne til at leve på skolerne? Ja, fastslog forskerne flere gange i løbet af konferencen.
- Vi blev lanceret år ét i skolereformen, og der var mange andre pointer i reformen, som betød, at man virkelig skulle kunne tale sin sag i forhold til at få bevægelse på dagsordenen. Heldigvis synes mange, at det passede ind i skolens andre prioriteter, fortalte ph.d.-studerende Søren Smedegaard.
Afgørende for, om indsatserne blev grebet og udført var udover ledelsesmæssig opbakning og kompetenceudvikling, bl.a. at det var tydeligt, at bevægelse ikke blot blev oplevet som noget, der krævede en ekstra indsats, men faktisk bidrog til fx øget læring.

Målet er trivsel 
Trivsel er i projektet defineret som ”optimal udvikling på betydningsfulde områder eller udfoldelse af egne evner og håndtering af dagligdagens udfordringer”, og ser man på de danske skoler, går det faktisk ganske godt, når det gælder elevernes trivsel, fastslog forskerne. Men i hver klasse er der alligevel fire til seks elever, der ikke trives rigtigt godt. Samtidig er der god evidens for, at bevægelse kan bidrage til elevernes trivsel, og netop derfor er det så interessant at undersøge. Trivsel er da også skolernes primære mål med bevægelse, blev det indledningsvis slået fast på konferencen, hvor man bl.a. henviste til Dansk Skoleidræts aktuelle undersøgelse ”Bevægelse i Skoledagen 2017”, som netop viser, at skolerne fremhæver trivsel over fx læring og sundhed som deres primære mål for at arbejde med bevægelse.
Men bevægelse er ikke nødvendigvis lig med mere trivsel, understregede projektleder Lars Breum.
- Bevægelse er godt for trivsel, men det sker ikke automatisk. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem 45 minutters bevægelse og mere trivsel på skolerne, pointerede han og nævnte i samme åndedrag, at bevægelse ligefrem kan skabe mistrivsel. For hvad nu, hvis man føler sig udstillet, når man skal svinge rundboldbattet? 

Få effekter
”Succesoplevelser”, ”medskabelse” og ”fællesskab” har været nøgleord for indsatserne i ”Trivsel og Bevægelse i Skolen”, der har trukket på Deci og Ryans selvbestemmelsesteori (Self Determination Theory) i udarbejdelsen af deres bærende principper for projektet. Helt konkret betød det bl.a., at man nedtonede konkurrenceaktiviteter, fokuserede på at involvere eleverne og fx arbejdede i mindre grupper.
Og hvad skete der så med eleverne på indsatsskolerne? Blev de mere aktive? Blev de gladere? Trivedes de bedre. Tjah. Resultaterne er ikke signifikante, fortalte projektleder, Lars Breum.
- Der er ingen målbar effekt af den samlede indsats, men vi ser positive tendenser hos nogle grupper af elever, forklarede han og fremhævede fx øget fysisk selvværd blandt piger og elever med overvægt.
Var alle kræfterne så spildt? Nej, understregede Lars Breum.
- Vi har ikke fået ændret kulturen på skolerne. Og kan man overhovedet det på 9 måneder? Fx var konkurrencementaliteten stærk, og det nåede vi ikke i mål med at ændre. Samtidig var vi bare én brik i en travl hverdag. Men vi har fået mange gode historier med hjem fra lærere, der oplever, at der er flere elever med til at bevæge sig. Derfor vil jeg også gerne have, at I tager tankerne om succesoplevelser, medskabelse og fællesskab med herfra og overvejer, hvordan I kan bruge dem hjemme på skolerne, fastslog han.

Næste nummer af magasinet "Idræt i Skolen" har tema om trivsel, og her kan du bl.a. læse mere om forskningsprojektet "Trivsel og Bevægelse i Skolen". Skoler, seminarier og andre interessenter modtager magasinet i begyndelsen af december.