Pensumartikel: Giver dine omgivelser lyst til bevægelse?

Cykelstier får flere til at cykle. Grønne områder lokker folk ud at gå, og i det hele taget påvirker vores nærmiljø os til at være mere eller mindre fysisk aktive.

17. oktober 2019

Pensumforslag

  • Dansk Skoleidræt udvikler og samler pensumforslag.
  • Artiklerne kan fungere som elevtekster i idrætstimerne eller op mod prøven i idræt.
  • Pensumforslagene knytter sig til et tema i idrætsfaget og indeholder arbejdspørgsmål, som eleverne kan reflektere over.
  • Find alle pensumforslagene her.

For nogle år siden bad et hold forskere elever fra skoler rundt om i landet om at tage fotos af de steder, som de mente var gode til fysisk aktivitet. De bad også eleverne om at fotografere omgivelser i deres hverdag, som egnede sig dårligt til at bevæge sig. Det væltede ind med fotos. Af legepladser, havetrampoliner og trapper, der gjorde eleverne forpustede. Men også af fristende computerskærme, forældrenes biler og trange skolegårde med huller i asfalten, som ikke ligefrem fremmede lysten til at bevæge sig.

Når forskere er interesserede i at undersøge, hvad der gør børn og unge aktive, skyldes det, at alt for mange ikke bevæger sig nok. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er aktive med moderat til høj intensitet mindst en time om dagen, og det tal lever en stor del ikke op til. En stadig voksende gruppe sidder faktisk mere og mere stille. Ser man på de 11-, 13- og 15-årige viser nye tal, at cirka hver tredje dreng spiller på tablet, smartphone, spilkonsol og computer mindst fire timer på hverdage. Fysisk inaktivitet er en af de risikofaktorer, som giver dybe panderynker hos sundhedsforskerne, fordi man ved, at konsekvenserne af en stillesiddende tilværelse er et kortere liv med flere sygdomme.


Det lette, sikre og sjove valg

Men hvad er et godt sted at være fysisk aktiv? Og hvilke miljøer og steder får os omvendt til at vælge at være dovne og passive?
De seneste årtier har forskere undersøgt omgivelsernes betydning for, hvor aktive vi er, og resultaterne viser groft sagt, at vi vælger det lette, det sikre og det sjove. Noget af det vigtigste er tilgængelighed. Hvis løberuten ligger lige udenfor døren, øger det sandsynligheden for, at vi trækker i idrætstøjet. Men hvis vi skal transportere os mange kilometer for at finde en grøn park eller en legeplads, er det mindre sandsynligt, at vi kommer derhen og får rørt os. Sikkerhed er også en vigtig faktor. Gustavs forældre lader ikke sønnen cykle til skole, hvis vejen derhen er trafikeret og uden cykelsti, og Ida laver ikke vilde spring på trampolinen, når dugen er hullet, og fjedrene rustne.


Nærmiljø med gåfaktor

I Odense vil politikerne have flere til at cykle, og for at få odenseanerne til at parkere bilen og trampe i pedalerne, tager man alle kneb i brug: Der er 560 kilometer cykelsti, overdækkede cykelparkeringer, pumpestationer, blinkende cyklisttællere og gratis by- og pendlercykler. Det skal være let, sjovt og sikkert at cykle. Trafikplanlæggerne ved nemlig godt, at sort asfalt ikke er nok til, at borgerne overhører deres indre dovendyr. Fx har man anlagt såkaldt ”supercykelstier”, der er særligt brede med ekstra god belægning og ganske få stop undervejs. I stedet for en masse irriterende venten ved lyskryds, har man flere steder etableret stibroer og tunneller, så det er muligt at suse afsted på tværs af byen.

Ligesom cykelstier får flere til at cykle, viser forskning også, at et boligområdes ”walkability”, dvs. gangvenlighed, påvirker, hvor fysisk aktive beboerne er. Når boliger ligger i et naturskønt område med gode stisystemer eller fortove, der er logisk forbundet, giver mulighed for at møde andre og virker trygge, vil beboerne i højere grad være tilbøjelige til at være aktive i nærområdet, end hvis det virker mere indbydende at blive indendøre i en magelig stol.


”Tag trappen!”

Danske børn og unge tilbringer mange timer i skolen, men ikke alle skolegårde indbyder til bevægelse og leg. Boldbaner er der mange af, men der er færre muligheder, hvis man ikke ønsker at spille bold, når klokken ringer ud. Nye, udfordrende faciliteter giver mere aktive elever, men flotte klatrestativer gør det ikke alene. Hvis skolens regler forbyder løb eller klatring i træer, og personalet altid dæmper legen, er det ikke nok med nye rammer.
Det handler om signaler og motivation, og nogle gange skal vi bare have en lille påmindelse for at vælge det aktive valg. Fx viser en række studier, at flere tager trappen, når skilte opfordrer dem til det. Hvis man samtidig gør trappeopgangene indbydende med farver, musik og kunst, vil endnu flere vælge at gå.

Læs hele artiklen i Idræt i Skolen