Ph.d.-projekt skal give ny viden om kropslig dannelse

I Canada er de langt fremme med arbejdet omkring physical literacy, kropslig dannelse. Så langt at der er udarbejdet et evalueringsværktøj, der kan give et indblik i, hvor kropsligt dannede 8-12 årige børn er. Paulina Melbys ph.d.-projekt skal over de næste tre år oversætte det canadiske værktøj, tilpasse det til en dansk kontekst og undersøge sammenhænge til fysisk, mental og social sundhed. Det skal ske ved at indsamle og bearbejde data indenfor fire forskellige komponenter hos børn: Kropslig kompetence, bevægelse og deltagelse i fysiske aktiviteter, viden og forståelse, samt motivation og selvtillid. De fire komponenter danner samtidig grundstenene i definitionen af physical literacy, som en række danske organisationer og institutioner har arbejdet frem mod i regi af DAPL - Danish Assessment of Physical Literacy.

Som en stor del af projektet skal 500 børn have testet deres physical literacy. Det betyder, at der i projektet indsamles data for hver af de fire komponenter. Det kan fx være via fysiske tests, målinger med skridttællere, løbende spørgeskemaer, og ved at børnene fører dagbog om deres fysiske aktivitetsniveau. Samlet set skal det give et helhedsbillede af børnenes kropslige dannelse og en indikation på, hvor man kan sætte ind for at styrke dem yderligere. Som en del af undersøgelsen indsamles også en lang række andre data om børnene - fx om deres deltagelse i fritidsidræt, som eventuelt kan være med til at give de svar, der kan forklare deres niveau for kropslig dannelse.

- Resultaterne skal ikke bruges til at pege fingre af nogen, men til at finde ud af, hvad der eventuelt påvirker niveauet for physical literacy hos den enkelte. Det er et område, hvor du aldrig kommer i mål, for physical literacy eller kropslig dannelse er en livslang rejse, siger Paulina Melby.

Paulina Melby

Dansk Skoleidræt hjælper med indsigt i praksis
I ph.d.-projektet skal det også undersøges, hvordan alsidige idrætsoplevelser påvirker hver af de fire nævnte parametre. Dette element er en forlængelse af Paulina Melbys speciale på kandidatstudiet, som bl.a. viste, at hyppige alsidige idrætsoplevelser i barndommen har større betydning for senere fysisk aktivitetsniveau end mængden af fysisk aktivitet alene, dvs. antallet af minutter om dagen, hvor man bevæger sig med mindst moderat intensitet.

For at sikre en livslang begejstring for idræt og fysisk udfoldelse er det med andre ord vigtigere, at man har prøvet kræfter med flere forskellige idrætter og bevægelsesaktiviteter fremfor at have brugt oceaner af timer på en enkelt af slagsen. En iagttagelse der ikke mindst understreger vigtigheden af bevægelse i skolens arenaer, hvor eleverne stifter bekendtskab med en mangfoldighed af bevægelses- og idrætsaktiviteter – i de boglige fag såvel som i idrætsundervisningen. Det er lige præcis i tilgangen til skolerne, at Dansk Skoleidræts mangeårige erfaring skal komme ph.d.-projektet til gavn, så mødet mellem forskning og praksis bliver frugtbart.

- Dansk Skoleidræt har gennem flere år været optaget af begrebet kropslig dannelse. Vi har haft det med på konferencer og indtænkt det i modeller for vores virke. Derfor har vi også været initiativtager, da processen om det fælles forståelsespapir blev sat i gang, og vi har været med til at nedsætte et nationalt netværk for interessenterne omkring kropslig dannelse. I den sammenhæng er ph.d.-projektet en vigtig fremadskuende handling, som kan udbrede de danske erfaringer, fortæller Dansk Skoleidræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt og fortsætter:

- Perspektiverne i projektet er store. Den nye viden vil potentielt kunne justere Dansk Skoleidræts initiativer, så vi fremadrettet tænker best practise for kropslig dannelse ind i vores indsatser. Og ude på skolerne er det en mulighed for at få en teori at koble eksisterende praksis op på. I Danmark understøtter idrætsfagets formål allerede kropslig dannelse i langt højere grad end i andre lande, hvor idrætsfaget kun handler om at præstere kropsligt i traditionelle sportsgrene. Også derfor er det så spændende et perspektiv.

- Vi påtænker ikke at skulle rulle endnu et testredskab ud i skolen, men vil til gengæld rigtig gerne være med til at identificere de væsentligste mekanismer for, at alle børn oplever glæde, motivation, selvtillid, færdigheder, viden og forståelse om idræt og bevægelse, fortæller Bjørn Friis Neerfeldt.