Regndans, smil og røde kinder til Skolernes Motionsdag

Landets skoleelever trodsede det våde vejr og gav den fuld skrue med en aktiv dag i glæden, bevægelsen og fællesskabets tegn. Blandt andet på Skelgårdsskolen, hvor undervisningsministeren officielt åbnede dagen.

11. oktober 2019

Vejrguderne var ikke med Skolernes Motionsdags 37. udgave. Det væltede ned fra oven, men hvad gør det, når vandpytter er naturens legeredskab og fællesskaberne omkring dagen kunne springe ud i fuld flor.

Overalt i landet har der været fart på kondiskoene, cyklerne, svømmetagene, dansetrinene og en masse lege, så eventuelle tanker om vådt hår og sjappede sko kom hurtigt i baggrunden til fordel for en masse skøn idræt og bevægelse sammen med gode skolekammerater.


Og netop fællesskaberne fyldte en del i undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils tale i børnehøjde, som officielt åbnede Skolernes Motionsdag ved et arrangement på Skelgårdsskolen i Tårnby Kommune.

Skolernes Motionsdag omtale

TV-Avisen kl. 17.50 (6:40 inde i udsendelsen)

DR radio:
02:10:00 P4 København besøger Herlev Byskole
02:58:10 Radioavisen fra Ikast Østre Skole

TV2 Nyhederne kl. 18.00 (16 min inde, kræver TV2 Play)

TV2 News kl. 12.20 - Besøg hos Danehofskolen afd. Vindinge på Fyn.

TV Syd besøger Østerhåbskolen i Horsens (19 min inde)

TV2 Bornholm besøger Paradisbakkeskolen

TV Midtvest og TV2 Østjylland til zombie-motionsdag i Funder

TV Øst til motionsdag på Nymarkskolen i Slagelse

TV2/Fyn til motionsdag på Gummerup Skole

TV2 Nord til motionsdag (19 min inde)

- Man bliver glad, når man rører sig - og man bliver endnu mere glad, når man rører sig sammen med andre. Så hvis man går og er trist, så er det bedste, man kan gøre, at komme ud og røre sig sammen med andre. Det skaber fællesskab, sagde ministeren blandt andet.


Pernille Rosenkrantz-Theil blev modtaget med rød løber og high-fives fra skolens tredjeklasser, og med håndtryk af skoleleder Anette Bekker Kjærgård, Tårnby-borgmester Allan S. Andersen og Dansk Skoleidræts generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt.


Skolernes Motionsdag, der blev etableret af Dansk Skoleidræt tilbage i 1982, er verdens største motionsevent for skolebørn og en fast tradition på stort set alle danske skoler. 96 % deltager i denne festdag for idræt og bevægelse i skolen.


Traditionen er blevet så forankret på hver enkelt skole, at de har deres helt deres egne traditioner forbundet med dagen, og motionsdagen findes derfor i alle afstøbninger. På Skelgårdsskolen var der løb for de mindste elever og for de større også cykling, svømning og rulleskøjteløb.