Sæt gang i udskolingen


21. marts 2017

Aktiviteten daler, jo ældre eleverne bliver. I de boglige fag, i frikvartererne, og i idrætsundervisningen kan det være en udfordring at få udskolingseleverne til at bevæge sig, men det er langt fra en umulig opgave.

I 1. klasse spurter de afsted. På mellemtrinnet går det også fint, men pludselig er bevægelse ikke længere normalen. Kurven daler. Løb og leg bliver til foroverbøjede hoveder over mobiltelefonen og passive stunder med vennerne.
Undersøgelsen ”Bevægelse i Skoledagen 2016”, som er udarbejdet af Oxford Research for Dansk Skoleidræt og TrygFonden, dokumenterer tendensen, og det samme gør en række nyere undersøgelser fra bl.a. Center for Ungdomsstudier, KORA, og SFI, som  alle viser, at aktiviteten daler på de ældste klassetrin.
Men handler det ikke bare om, at teenagere per definition er dovne, usikre og modvillige?

Læs det nye magasin

I det nyeste nummer af magasinet Idræt i Skolen har vi samlet en række gode råd til at aktivere de ældste elever.  Vi har interviewet eksperter, en læringskonsulent og fået tre læreres konkrete bud på, hvad de gør for at aktivere udskolingen. Hør også, hvad leder af ungdomsstudier, Søren Østergaard, siger om udfordringen med at få generation-helt-perfekt til at bevæge sig.

Læs hele temaet i det nye nummer af Idræt i Skolen fra side 9-17 - klik på artiklen for at åbne den.