Skab bevægelseskultur på skolen

Ofte er det enkelte ildsjæle, der sørger for den daglige bevægelse på skolen, og det gør indsatsen skrøbelig. For hvad sker der, når Mia holder barsel, og Mads skifter job? Den nye udgave af magasinet Idræt i Skolen stiller skarpt på, hvordan man kan skabe en stærk kultur for bevægelse, bl.a. ved hjælp af bevægelsesteams og små lavpraktiske fif, der sætter den daglige bevægelse i system.

01. juni 2018

4 tip til bedre bevægelseskultur

- Nedsæt en koordinationsgruppe blandt medarbejderne, der har ansvar for bevægelsen

- Inspirér medarbejdergruppen gennem nyeste viden om bevægelse

- Synliggør og italesæt, hvorfor I bevæger jer og hvordan

- Inddrag eleverne!

Skolen har et fælles ansvar for, at eleverne får bevæget sig 45 minutter, men i praksis hænger indsatsen tit på den samme håndfuld lærere og pædagoger, der utrætteligt sætter gang i brainbreaks i de boglige fag eller arrangerer bevægelsesbånd og frikvartersaktiviteter.

Hvordan får vi flere med, så bevægelse bliver et fælles projekt og en fast del af skoledagen? 


Det fokuserer magasinet Idræt i Skolen på i juninummeret med temaet "Skab kultur for bevægelse". Magasinet præsenterer en række skolers bud på, hvordan man kan forankre arbejdet med bevægelse.

LÆS TEMAET OM BEVÆGELSESKULTUR I IDRÆT I SKOLEN

På Andst Børne- og Skolecenter går de til opgaven med at sikre 45 minutters daglig bevægelse med lige dele begejstring og systematik. Her har man nedsat en bevægelsesgruppe, og på skoleskemaerne er bevægelse indsat, som var det et selvstændigt fag.

På tavlen ved indgangen er aktiviteter som Legepatruljen og kidsvolley skrevet ned ud for hver af middagspausens bevægelsesbånd. Og på skolens hjemmeside ligger et dokument, der fortæller, hvorfor skolen arbejder struktureret med bevægelse i hverdagen, og hvordan det foregår i praksis. Små praktiske og effektive tiltag, der minder lærere og elever om at huske bevægelse i undervisning og i frikvarter, men også synliggør overfor forældrene, at deres børn går på en skole, hvor man prioriterer en aktiv skoledag. Skolen er hverken ”certificeret i bevægelse” eller har en særlig udtalt bevægelsesprofil, men skoleleder Henriette Rask er bevidst om, at bevægelse kræver en fokuseret og begrundet indsats. 

 

- Vi lægger stor vægt på at italesætte, hvorfor vi bevæger os. Det handler om effekterne: At bevægelse bidrager til at styrke børnenes faglige niveau og sundhed, at det giver energi og motiverer, og at det skaber trivsel og en varieret skoledag, siger hun.

Et andet eksempel i temaet stammer fra tre fynske skoler. De har taget initiativ til at skabe bevægelsesteams, der kan inspirere, motivere og sikre en stærk kultur for skoledage med masser af aktivitet. Udvalgte lærere og pædagoger fra de tre skoler deltog sammen i et procesforløb med Dansk Skoleidræt for at kickstarte arbejdet med teamet, og igennem tre workshops fik de ny viden og konkrete redskaber til arbejdet.

Netop sparring og samarbejde er vigtige elementer i en samlet indsats. I undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2017” fremhæves ”Gensidig opbakning i medarbejdergruppen” af 53 procent som en afgørende faktor for at igangsætte og sikre bevægelse.

LÆS MERE OM DANSK SKOLEIDRÆTS PROCESFORLØB OG KURSER

Souschef på Paarup Skole, Thomas Dollerup Larsen fortæller til magasinet om baggrunden for, at skolen har valgt at deltage i procesforløbet.

- Hvis vi skal fastholde bevægelse som en del af skoledagen, er vi nødt til at have nogle fyrtårne, der kan fungere som mentorer og inspiratorer for resten af skolen. På sådan et procesforløb bliver deltagerne klogere og tager ny energi med hjem, så vi får meget mere bevægelse. Mit håb er også, at de tre bevægelsesteams fra skolerne kan arbejde sammen i et overordnet netværk for at holde gryden i kog og sprede viden til flere, fortæller han.

 

 LÆS IDRÆT I SKOLEN: