Skoler og kommuner i fælles front

Torsdag den 19. september var en dag fuld af vidensdeling, erfaringsudveksling, nytænkning og debat, da aktører fra skoler, kommuner og relevante organisationer var samlet til Dansk Skoleidræts årlige konference Bevægelse på Tværs. Konferencen var den femte i rækken, og den byggede videre på nogle af de vigtigste konklusioner fra de tidligere år. Her har det nemlig vist sig, at bevægelse i skoledagen i høj grad er afhængig af en struktureret indsats, der ikke kun tager afsæt i skolen, men som også spiller sammen med kommunale forvaltninger og organisationer som fx idrætsforeninger.

Vi kan ikke vente længere

- Det er alarmerende, og det er vigtigt.

Sådan sagde generalsekretær i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, da han skød konferencen i gang. Hans ord fulgte op på en opremsning af en række overskrifter bragt i diverse medier i løbet af det seneste år. Overskrifter, der henviser til uhensigtsmæssige tendenser for børn og unges skoledage og fysiske aktivitetsniveau.

- Det er en vigtig sag, vi i dag er samlet om. Der er en kæmpe kløft mellem intention og det, vi kan måle på i praksis. Vi kan ikke vente længere. Det er tid til at få aktiveret, forstærket og forbundet alle led i virkekæden for bevægelse i skoledagen – for der er markante svigt.

Bjørn Friis Neerfeldt satte spot på det manglende fokus på samarbejde blandt ledende imellem regering og praksis, og slog dermed tonen an for dagens første oplægsholder.

Fra politik til virkelighed

I Nyborg Kommune har man netop udviklet en ny børne- og ungepolitik med navnet ”Sammen om trivsel”. Udviklingsprocessen har på mange måder været et godt eksempel på, hvordan der netop kan arbejdes på tværs af instanser. Marianne Stentebjerg, der er direktør på skole- og kulturområdet i Nyborg Kommune, var inviteret for at fortælle om forløbet og om planerne for det fremadrettede arbejde med at implementere politikken.

- Det er centralt i udarbejdelsen af politikker, at vi har dialoger med lærere, pædagoger, forældre og ledere – vi skal have alle med. Hvis vi springer nogle led over, ikke er i dialog og ikke involverer undervejs i processen, så mister vi engagement og motivation hos medarbejderne, siger Marianne Stentebjerg, der selv har været med ude på skoler og i daginstitutioner og lytte, stille spørgsmål og få nye perspektiver.

Hun fremhæver en struktureret tilgang som den absolut vigtigste forudsætning for, at en indsats bliver en succes.

- Det vigtigste er, at vi er systematiske. At vi hele tiden sikrer os, at vi får lagt nogle spor, og at alle i organisationen er bekendt med og bevidst om de spor, så alle ved, hvad vi arbejder hen mod. Vi må godt være forskellige, men vi skal have en generel barre på tværs af forvaltninger, hvor vi gør det ens. Hvis vi ikke én gang for alle gør op med, at folk hver især skal have lov at gøre sit decentralt, så får vi aldrig ændret den kultur, og så opnår vi aldrig vores fælles mål, slog Marianne Stentebjerg fast.

Bevægelse i skoledagen

Næste levende billede på scenen var Dansk Skoleidræts dokumentationskonsulent, Jacob Have Nielsen. Han fik alle deltagerne op af stolene og satte dem i gang med en koordinationsøvelse, der satte de små grå i gang. Da deltagerne havde grinet af og fået sat sig ned, udfordrede han publikum.

- Var det bevægelse?, spurgte han.

Ingen i lokalet kom med svar. Jacob Have Nielsen brugte aktiviteten til at illustrere sit budskab:

- Pointen med øvelsen er, at alene dét at definere hvad bevægelse er, er en vigtig del af at implementere bevægelse.

Han brugte resten af sin taletid på at præsentere de seneste tal om fremmende faktorer og barrierer for, at der arbejdes med fysisk aktivitet i skolen. De vigtigste faktorer som fremmer bevægelse var kollegaer, rammer og ledelse og den helt store barriere var tid. Interessante iagttagelser var desuden bl.a., at der var store udsving i svarene fra hhv. pædagogisk personale og ledere OG at en tredjedel af de adspurgte ikke vidste, hvilken rolle kommunen spillede ifht. arbejdet med bevægelse på deres skoler.

Han sluttede af med at fortælle om Dansk Skoleidræts procesforløb, som en konkret måde en skole eller kommune kunne få skabt en struktur og handleplan for bevægelse i deres skole eller kommune.

Sundhedsstyrelsen satte spot på skolen

De 11-15 årige bevæger sig for lidt. Det er den altoverskyggende konklusion i Sundhedsstyrelsens dugfriske rapport, som udkom den 26. august 2019. Derfor lagde projektleder ved netop Sundhedsstyrelsen, Tue Kristensen, vejen forbi konferencen med henblik på at få alle de relevante aktører, der var samlet, til at tænke med på skolens rolle og potentiale i forhold til at få børn og unge til at være mere fysisk aktive.

- Skolen er rigtig vigtig, fordi det er her, vi når alle børn, og fysisk aktivitet i skoledagen kræver ikke meget. For få skoler har arbejdet med politiker for, hvordan børn skal arbejde med bevægelse skolen. Det må vi gøre noget ved, sagde han.

Tue Kristensen fremhævede bl.a. aktive pauser, bevægelse i undervisningen og samarbejde med idrætsforeninger som nogle af de områder, hvor skolen let kan sætte ind for at gøre mere for bevægelse. Han anbefalede desuden en række af Dansk Skoleidræts initiativer som et indsatser, der vil kræve et minimum, men have en positiv effekt. Oplægget afsluttedes med debat ved bordene, idégenerering og erfaringsudveksling, som Tue Kristensen fulgte op på i plenum.

Inspirerende oplæg fra den anden side af jorden

Vidste du, at der er en sammenhæng mellem, om du i folkeskolen var tilbøjelig til at dele dine matematikresultater med sidemakkeren, og om du i dag er en medarbejder, der videndeler? Og at danskere synes, det er fedt, når folk får succes – bare succesen ikke rammer en vi kender? Eller at hvis du privat er venner med din kollega, så går det ud over fagligheden i jeres arbejde?

Det var blot nogle af de interessante pointer, som Soulaima Gourani, der er foredragsholder, rådgiver, forfatter, bestyrelsesmedlem og debattør fremlagde fra hendes hjem i Californien. Hun holdt sit oplæg via en Skype-forbindelse, og formåede at holde deltagerne engageret og underholdt på konferencens sidste time. Hun forsker i fremtidens arbejdsplads, og ligger inde med en masse viden om, samarbejde og organisationskultur. Hun gjorde bl.a. op med tanken om, at siloer på arbejdspladser skal nedbrydes, men at vi i stedet må lære at arbejde på tværs af dem.

- Når der er en silo i en organisation, afdeling eller kommune, så holder viden sig inden for den silo. Det er ikke realistisk at tro, at vi kan nedbryde dem, så hvordan arbejder vi sammen på tværs i stedet?, spurgte hun.

Svarene på spørgsmålet var iflg. Soulaima Gourani bl.a., at man ikke er bange for at dele ud af viden, at man undrer sig og stiller spørgsmål, og at der skabes en kultur, hvor man accepterer hinandens forskelligheder, og lærer at arbejde sammen mod et fælles mål.

- Hvis du gerne vil have at din afdeling skal være en succes, så starter det med dig selv, sluttede hun.

Udover oplæggene arbejdede deltagerne desuden i workshops under overskriften ”Samskabelse på tværs af aktører – hvordan understøtter vi den varierede skoledag?” Vi takker alle de deltagende for en god dag.

Alle præsentationer vil blive uploadet på Bevægelse På Tværs’s hjemmeside her i løbet af uge 39.