Ekstra håndklæder og lånetøj til de glemsomme elever. På Skanderborg Realskole er der ikke noget, der hedder manglende deltagelse i idræt. For udstyret ligger klar, så eleverne altid kan være med inde i hallen og i det efterfølgende fællesbad.
- Som udgangspunkt er det ikke til diskussion, om man skal i bad efter idræt. Det, mener vi på skolen, er en selvfølge, når man har været aktiv i idrætstimerne. Det er en kultur, vi har opbygget helt fra eleverne var små, og som de udmærket kan se det fornuftige i.
Sådan lyder det fra Thomas Eifer, der er idrætslærer på Skanderborg Realskole. Han repræsenterer den del af idrætslærerkorpset på landets skoler, som ikke har de store udfordringer med at få eleverne til at bade efter idrætstimerne. En undersøgelse fra Dansk Skoleidræt viser dog, at han tilhører et mindretal. På landsplan siger 7 ud af 10 af hans idrætslærerkolleger i udskolingen, at det er problematisk at få eleverne til at gå i bad.
En undersøgelse som bakkes op af lignende tal fra eleverne selv. Center for Ungdomsstudier spurgte således i 2015 1.300 unge mellem 13 og 16 år om emnet, og mere end halvdelen synes, det er flovt at bade sammen med andre - eller vælger at bade hjemme. Til sammenligning tænkte kun 3 ud af 10 af eleverne sådan i 2010.
- Jeg kan da godt forstå, hvis nogle elever synes, fællesbadet ikke er det sjoveste, og det har da heller ikke altid være lige uproblematisk hos os. Men når emnet er dukket op engang imellem, så tager vi en snak om, at vi alle er forskellige og ser forskellige ud, og at det er helt normalt, siger Thomas Eifer.
Selv tjekker han med jævne mellemrum op på, om drengene nu også går ind i badet – og for pigernes vedkommende om deres håndklæder er våde.
- Det er jo kun drengene, jeg reelt kan kontrollere, men det er nu ikke mit indtryk, at pigerne snyder med det, siger han.
Thomas Eifer og Skanderborg Realskole viger kun fra deres princip, hvis idrætstimerne ligger sidst på dagen, og der i den forbindelse er elever, der skal direkte videre til anden sport. Så kan de slippe for badet, men skal så hoppe direkte i det sportstøj, de skal bruge efterfølgende.
Var valgfrit i Nørre Nebel
Idræt i skolen har været i kontakt med flere skoler, der gør brug af samme model som i Skanderborg med lånetøj og ekstra håndklæder – og hvor man holder øje med, at eleverne også går i bad.
Kontakten til skolerne viser dog også, at mange vælger mindre håndfaste metoder. Eksempelvis på Broskolen i Korsør har man en lidt anden tilgang. Her har skolebestyrelsen nikket til, at det er ok, at idrætslærerne ikke tager kampen med
eleverne om, hvorvidt de skal bade eller ej.
- Vi mener ikke, man opnår noget ved at diktere badet. Derfor har skolebestyrelsen vurderet, at det ikke er det vigtigste – det er idrætsundervisningen. Vi appellerer naturligvis til, at eleverne har styr på hygiejnen. Men det vigtigste er, at de er aktive i idræt, og hvis de så vil nøjes med en etagevask bagefter, så kan det også være en
løsning, fortæller skoleleder Charlotte Paulsen.
Netop hvordan landets skoler håndterer problematikken, er langtfra ens. Og selvom flere har prøvet at finde den rette opskrift på, hvordan man får landets skoleelever til at gå i bad med hinanden, er det ikke lykkedes. Da ledelsen på Nørre Nebel Skole nord for Varde i 2012 besluttede, at det skulle være valgfrit for eleverne, om de ville gå i bad efter idrætstimen, gik bølgerne højt. Mange skoler slog i bordet og understregede, at fællesbad ikke skal være valgfrit. Da skolen efterfølgende fik ny ledelse, valgte man at genindføre det obligatoriske bad, da ledelsen mente, at fællesbadet er en del af opdragelsen.
Badetema kom op på landsmøde
Badeproblematikken har også været et hedt emne hos organisationen Skole og Forældre. Forud for landsmødet i 2014 var der to forældre, der meldte sig ind i organisationen med det ene formål, at få den til at arbejde officielt for at gøre badet frivilligt. Beslutningsforslaget faldt på landsmødet, men formand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er ikke så sikker på, at det samme ville være sket, hvis forslaget var kommet i
år.
- På de få år er der kommet endnu mere fokus på, at man ikke er nøgne i det offentlige rum. Til trods for at vi får kastet bryster i hovedet snart sagt alle steder. Bornertheden er kommet mere i fokus, og på det seneste er der tilmed kommet mange tilfælde frem, hvor børns grænser er blevet overskredet, siger Mette With Hagensen og henviser til de pressehistorier om elever, der har taget billeder af klassekammerater og delt dem
på de sociale medier.
- Som vi hører det, er elevernes vigtigste argument for ikke at bade, at de synes badeforholdene i skolen er ulækre, og så synes de ikke, det er rart at bade en stor flok sammen. Det har man lidt vænnet sig af med, og man vil hellere hjem og bade. I mange familier viser man sig heller ikke nøgne for hinanden længere, som man gjorde for nogle år siden, hvor det var mere almindeligt at bade sammen i familien. Den tendens har ændret sig, mener formanden.
Skoler og forældre har fælles ansvar
I Skole og Forældre er man ærgerlige over udviklingen, som man gerne vil være med til at vende.
- Vi kan tage dialogen på skolebestyrelsesniveau. Opfordre til at man lokalt sætter fokus på, at det er ok, at vi hver især ser ud, som vi gør, og at det er ok at gå i bad sammen. Og vi kan som organisation være med til at understrege, at forældrene har et ansvar for, hvordan der tales om emnet. Skolerne og forældrene deler ansvaret om, at børnene får et sundt billede af sig selv, siger Mette With Hagensen, der sagtens kan forstå skoler, der tager pragmatiske løsninger i brug, hvis badet bliver et kæmpe problem.
- Ud fra vores synspunkt er det vigtigste, at eleverne deltager i idrætsundervisningen. Så må man lokalt tale sig frem til nogle brugbare løsninger på badeproblematikken. Jeg har da hørt om steder, hvor der har været sat badeforhæng op. De blev så brugt i en periode, og så sagde børnene, at det kunne også være lige meget, for det var ubehageligt at stå alene i en kabine. Så badeforhængene blev pillet ned igen, siger hun.
Badekultur skal prioriteres
Hos Dansk Skoleidræt ærgrer formand for fagligt udvalg, Preben Hansen, sig over, at problemet med badning er blevet så stort, som tallene vidner om. Han mener, at man skal passe på med at understøtte en udvikling, der går mod, at unge bliver for blufærdige.
- Idrætsundervisningen er ud over det fysiske også et fællesskab, hvor det handler om at
lære at omgås på kryds og tværs. At uanset højde og drøjde, hudfarve og baggrund, så kommer vi alle af det samme. Den dimension skal vi værne om. Derfor er det også Dansk Skoleidræts klare anbefaling, at man lokalt på den enkelte skole forsøger at oparbejde en kultur blandt eleverne, hvor det er en naturlig del af idrætsundervisningen, at man også tager bad bagefter, siger Preben Hansen – dog med et lille men:
- Vi mener også, at det vigtigste er, at eleverne deltager for at lære noget i idrætsfaget. Så hvis badet går hen og bliver en decideret blokering for elevers deltagelse i idrætstimerne,
så må man lokalt se på alternative badeløsninger. Men det skal mere være undtagelsen end reglen, siger han.
I det nyeste nummer af Idræt i skolen er der et stort tema om badeproblematikken. Se magasinet her.