Svært at få store elever til at bade efter idræt

Det er ikke ligefrem trangen til at få sig et bad efter en svedig idrætstime, som præger landets skoleelever på de ældste klassetrin. Ifølge tal fra undersøgelsen ”Bevægelse i skoledagen 2017”, som Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag, er det faktisk en temmelig svær opgave for idrætslærere og idrætspædagoger at overbevise udskolingseleverne om, at det er en god idé at hoppe under bruseren efter de fysiske udfoldelser. Således svarer kun 42 procent af underviserne, at eleverne i udskolingen går i bad ”hver gang” eller ”næsten hver gang”, mens det tilsvarende tal for mellemtrin er 88 % og for indskolingen 85 %.

Resultaterne viser altså, at der er stor variation i, hvor ofte eleverne vurderes at gå i bad efter idrætstimerne alt efter klassetrin. Og tallene viser desuden, at problematikken i særdeleshed opstår i overgangen fra mellemtrin til udskoling – altså efter sjette klasse.

Dialogen er vigtig
Joan Bak er idrætslærer på Bryrup Skole ved Silkeborg. Hun genkender badeproblematikken for udskolingen.

- I sjette-syvende klasse begynder puberteten for alvor at spille ind. Der er stor forskel på, hvor hurtigt eleverne udvikler sig rent fysisk, men de er meget opmærksomme på, hvordan de ser ud, og om de ser anderledes ud end klassekammeraterne. Det er kun naturligt, men det får alligevel tit en betydning for, hvordan man har det med at gå i bad efter idræt, siger hun.

Det er Joan Bak og Bryrup Skoles holdning, at eleverne skal i bad efter idræt. Men det er ikke helt så let.

- Det er naturligt at gå i bad, når man har svedt i idrætstimerne. Men hvis en elev absolut ikke ønsker at bade, så tager vi en dialog sammen med elev og forældre om, hvorfor han eller hun har det sådan. Det er så heller ikke mere bastant, end at jeg godt kan gå med til en individuel løsning for en elev. Måske går vedkommende så ind og bader lidt før, siger hun.

Seksual- og sundhedsundervisning skal opprioriteres
I elevorganisationen Danske Skoleelever er badeproblematikken et velkendt tema. Her vedtog man på seneste landskonference et forslag, der udtrykker ønske om faciliteter for enkeltmandsbade på skolerne. Det lyder: "Hygiejne er vigtigt, men det er krop og grænser også. Derfor skal bad være frivilligt, men alle skoler skal have et enkeltmandsbad til rådighed til folk, der ikke vil smide tøjet foran andre".

Formand for Danske Skolelever, Jakob Bonde, begrunder forslaget:

- Vi mener, at det er en selvfølge og helt naturligt, at alle elever går i bad efter idræt. Men ingen skal tvinges til det. Det er problematisk, at så mange elever ikke har lyst til at gå i bad, så derfor kan det være nødvendigt med enkeltmandsbade, siger han.

Jakob Bonde er ikke i tvivl om, at det er en blufærdighedskultur blandt mange unge, der skaber udfordringen med badet efter idræt.

- Det handler om kropsidealer. Når pigerne ser meget tynde kvinder på forsiden af magasiner, og drengene tilsvarende ser store muskuløse mænd med sixpacks, så er der måske nogle, der ser på sig selv og tænker, at de ikke er som alle andre. Og så vil de ikke vise sig foran andre, som man gør i en badesituation efter idræt, siger Jakob Bonde.

Han vil i bund og grund meget hellere bruge penge på en forbedret seksual- og sundhedsundervisning i skolen end på enkeltmandsbade.

- Vi skal have en debat om kropskultur. Det er nødvendigt at få en snak om, at kroppe er forskellige, og at vi ikke alle ser ens ud. Den debat skal bl.a. tages i seksual- og sundhedsundervisningen – men den er alt for dårlig, så i Danske Skoleelever vil vi fremadrettet argumentere meget for, at seksual- og sundhedsundervisningen i skolen skal forbedres og opprioriteres, siger Jakob Bonde.

Kropskultur i undervisningsmateriale
I Dansk Skoleidræts faglige udvalg diskuterer man mange emner i relation til idrætsfaget. Og netop badeproblematikken har på det seneste fyldt en del i udvalgets arbejde.

- Overordnet mener Dansk Skoleidræt, at elevernes deltagelse i idrætstimerne er det til enhver tid vigtigste parameter - og det må badet ikke blive en blokering for. Når det er sagt, så er badning og samværet i omklædningsrummet en vigtig del af den danske idræts- og kropskultur, og et sted, hvor skolerne kan arbejde med den stigende kropsforskrækkelse hos de unge. Vi mener derfor, at der skolerne skal sætte fokus på, at badning efter idræt er helt naturligt, og i den forbindelse har forældre, lærere og samfundet generelt et medansvar, siger formand for Dansk Skoleidræts faglige udvalg, Preben Hansen.

Dansk Skoleidræt har tidligere gennem projektet Styr på Sundheden haft tilgængeligt materiale til skolernes sundhedsundervisning, som satte fokus på krop og identitet. Og emnet kropskultur har fortsat projektets bevågenhed.

- Badeproblematikken løser vi ikke lige med det første. Det hører alderen til, at udskolingselever ofte er usikre på sig selv. Men når det giver sig til udtryk i en ubegrundet skam over egen krop, så skal man selvfølgelig reagere og arbejde på at nuancere normalitetsbegrebet. Fx ved at tilbyde en sundhedsundervisning, der sætter tingene lidt i perspektiv. Det kan Dansk Skoleidræt bidrage til med Styr på Sundheden, som tager afsæt i det brede sundhedsbegreb – at man har det godt med den, man er; både kropsligt, socialt og mentalt. Badeproblematikken understreger, at sundhedsundervisningen bør opprioriteres, og det hjælper vi gerne skolerne med, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt. 

Spørgsmål om badning efter idræt i ”Bevægelse i skoledagen 2017”. 452 idrætslærere og idrætspædagoger har svaret på spørgsmålet.