Tilmeld dig Idrætslærernes Forum

Er du idrætslærer? Og brænder du for at skabe de fedeste idrætstimer? Så skal du med på Idrætslærernes Forum! Der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe.

24. november 2021

Om Idrætslærernes Forum 2022

Tag to dage spækket med spændende teori, inspirerende oplæg og praktiske workshops. Tilsæt et par hundrede motiverede og engagerede idrætslærer og krydr det hele med middag, lounge og hygge. Så har du opskriften på Idrætslærernes Forum.

Konferencen, der i 2022 afholdes d. 6.-7. oktober i Ringsted Sport Center og d. 27.-28. oktober i Vejen Idrætscenter, har til formål at styrke idrætsfagets status og præsentere den nyeste viden i praksis og teori inden for faget. Samtidig er der rig mulighed for at opbygge et netværk blandt idrætslærere til gavn og glæde for den enkelte lærer, skole og kommune.


I løbet af de to dage, konferencen strækker sig over, skal alle deltagere melde sig på i alt fire workshops – to pr. dag. Som altid har arrangørerne bag konferencen gjort deres ypperste for at sammensætte et bredt udvalg af anderledes og inspirerende workshops.

I 2022 er der bl.a. mulighed for at vælge sig ind på flg.:
• Håndbold-MosaIQ
• Prøven i idræt
• Skolernes Floorballdag
• Motorisk FUNtasi
• DanseFitness
• FIT FIRST 20
• Skumtennis
• SportsAcro

Som noget nyt åbner Idrætslærernes Forum med to timers såkaldt massebevægelse, hvor man får lejlighed til at opleve værdien og glæden ved at bevæge sig mange sammen, og mærke hvordan rytmen og energien kan påvirke en kollektiv sindsstemning.

Find program, priser og tilmeld dig til her

Billeder fra Idrætslærernes Forum 2019