Forside/ /Dansk Skoleidræt søger projektmedarbejder, der brænder for bevægelse og trivsel i skolen

3. juli 2025

Dansk Skoleidræt søger projektmedarbejder, der brænder for bevægelse og trivsel i skolen

Dansk Skoleidræt søger en engageret projektmedarbejder, der brænder for børn, bevægelse og meningsfulde fællesskaber. Vi arbejder for at fremme alle børns læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i skolen og søger en kollega, der kan bidrage til dette arbejde.

Du bliver en del af et team, der sammen udvikler og afprøver nye aktiviteter, materialer og metoder – i samarbejde med skoler og fagpersoner i hele landet.

Stillingen er tidsbegrænset til et år og rummer både faglig udvikling og praktisk afvikling.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikle og tilpasse materialer og aktiviteter til brug i skolen
  • Deltage i skolebesøg, workshops og aktiviteter rundt om i landet
  • Bidrage til at indsamle erfaringer og feedback fra praksis
  • Støtte dokumentation i organisationens arbejde
  • Varetage praktiske og koordinerende opgaver

Fagligt forventer vi, at du:

  • Har en pædagogisk, idrætsfaglig eller anden relevant baggrund
  • Har interesse for børn og unges trivsel og deltagelse i skolens fællesskaber
  • Har lyst til at arbejde med udviklingsopgaver og være tæt på praksis
  • Er initiativrig, samarbejdsorienteret og trives med mange forskellige opgaver
  • Deler vores ambition om at bringe mere og bedre bevægelse ind i en varieret skoledag
  • Har lyst til at arbejde i et projektmiljø og lære nyt

Som person, forventer vi, at du:

  • er initiativrig og en god holdspiller, der værdsætter fællesskabet
  • er villig til at tage ansvar
  • er god til at navigere mellem mange forskellige arbejdsopgaver
  • kan prioritere og planlægge eget arbejde i samarbejde med teamet
  • er fleksibel og i stand til at håndtere deadlines
  • har lyst til at engagere dig i skoleidrættens sag og bidrage til vores værdier som arbejdsplads

Vi tilbyder

Et meningsfyldt og udfordrende job med dedikerede kolleger, som brænder for sagen: At skabe læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag.

Arbejdsstedet er Dansk Skoleidræts sekretariat i Skoleidrættens Hus i centrum af Nyborg og du skal derudover forvente en del opgaver rundt i landet. Vi er en ambitiøs arbejdsplads med stærke værdier – og ikke mindst god stemning og uformel omgangstone. Vi elsker bevægelse, og har bl.a. aktive pauser og personalemotion. Vi prioriterer godt kollegaskab og sociale relationer. Vi vil hinanden og oplever en høj grad af tilstedeværelse. Du vil blive en del af et stærkt fagligt miljø, der er inddelt i teams.

Læs mere om os på www.skoleidraet.dk

Stillingen er en projektansættelse på et år på fuld tid med start senest 1. oktober 2025.

Ansøgningsfrist

Hvis du synes, jobbet lyder interessant og er klar til at tage udfordringen op som vores nye projektmedarbejder, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgning og CV sendes til mail: [email protected] senest d. 8. august kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afvikles d. 15. og 18. august. Evt. anden samtale afvikles den 20. august.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte følgende (i perioden 4. – 8. august):

Leder for programmer og bevægelse Signe Asferg Rasmussen på tlf. 4023 2301, [email protected]

Leder for organisation, kommuner og idræt Christian Ditlevsen på tlf. 2060 3055, [email protected]

Søgning