Bevægelseslektier med klassen

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser


Disse lektier kan bruges som en naturlig udløber af de øvelser, plakaten ”Bevægelsesopgaver” arbejder med.

 lektieplakat

Når man har arbejdet med plakatens øvelser inddelt i par, i klassen, kan man give eleverne lidt lektier for.

Ideen med bevægelseslektier er at træne noget fagligt og noget motorisk på samme tid.
En god motorik underbygger et barns potentiale for at lære i skolen, så det er vigtigt at træne dette sideløbende med al anden undervisning i skolen. Tøv ikke med at give nogle bevægelseslektier for. – Der er masser af læring i dem!

Download plakaten her

Stav med kroppen

Klasseøvelse

En af jer drejer 3 gange rundt og peger på en tilfældig ting. Skriv tingens navn i luften med foden. Din makker skal gætte ordet, og I bytter rolle.

Lektie

 Prøv at stave et ord med foden derhjemme og se, om din mor, far eller bror/søster kan gætte det.  Skriv ordene ned, som de kunne gætte.

Variationer

-          Luk øjnene når du staver ordet

-          Stav ordet på engelsk eller tysk.

-          Stav et ord som rimer på genstanden som der peges på.

-          Stav ordet med en anden kropsdel

Kropsskulptur

Klasseøvelse

Den ene danner en figur med kroppen med flest mulige vinkler. Den anden føler på figuren med lukkede øjne, tæller antal vinkler, og prøver derefter at danne samme figur. Personen må nu åbne øjnene og få vist den rigtige figur.

Lektie

Lav en figur derhjemme. Tegn denne og marker vinklerne. Prøv eventuelt at lave den sammen med din mor, far eller hund.

Variationer

Skab flest mulige: Rette vinkler, spidse vinkler, stumme vinkler, cirkler, trekanter, firkanter med flere. 

Blind passager

Klasseøvelse

Den ”blinde” føres rundt til ting i lokalet. Den ”blinde” passager åbner øjnene og siger tingens navn, og husker det første bogstav i ordet. Den ”blinde” passager føres rundt til forskellige ting, indtil forbogstaverne danner det ord, som føreren har bestemt.  Den blinde passager gætter ordet.

Lektie

Prøv at føre din bror/søster, mor eller far rundt i jeres hus derhjemme og se, om de kan gætte ordet. Skriv ordene ned og tag dem med i skole.

Variationer

-          Start øvelsen med at udpege ting i lokalet med vokaler.

-          Aftal sværhedsgraden af ordene.

-          Nævn genstandens navn på engelsk eller tysk.

-          Den blinde passager styres på følgende måde: Frem = prik på ryggen, Venstre = prik på højre skuldre, Højre = prik på venstre skuldre, baglæns = 2 prik på ryggen, stop = lille klap på hovedet. Find selv på egne styreformer. 

Styrkestikord

Klasseøvelse

Den ene tænker på et eventyr, en begivenhed, et digt, en avisartikel eller lign. Den anden laver styrkeøvelser og optjener en ledetråd efter 5 gentagelser. Lav øvelser, optjen ledetråde og gæt, hvad din makker tænker på. Prøv at bytte roller.

Lektie

Få en fra din familie til at tænke på et eventyr, en begivenhed, en sang, et digt, en avisartikel eller lignende, og se om du kan gætte, hvad de tænker på. Husk, at du kan optjene ledetråde ved at udføre nogle selvvalgte øvelser. 

Variationer

Varierer antal af øvelser.
Lav konditionsøvelser i stedet for styrkeøvelser – for eksempel høje knæløftninger på stedet.
Begge partnere laver øvelserne.

Download denne øvelse her