Find tre forandringer

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

I øvelsen her handler det på den ene side om at finde luppen og det skarpe blik frem, men også at være kreativ og tænke i kreative løsninger.

Eleverne er her sammen parvis og stiller sig i en selvvalgt position med en meters afstand med front mod hinanden. Nu får de et minut til at nærstudere alle detaljer ved den anden. Det skal nok give nogle grin og smil på læben, når de sådan nærstuderer hinanden. 

Herefter vender de sig rundt og laver tre ændringer ved sig selv. Her er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser. Man kan f.eks. smøge det ene bukseben op, vende sin bluse, stikke hånden i lommen, bøje en finger eller bytte højre og venstre sko osv.
Når alle har foretaget deres ændringer ved udseendet, vender man sig om og prøver at gætte ændringerne ved den anden.

Variationer

- En udgave, hvor man står i en form for ”frys”-position og kun kan lave ændringer på kropsudtryk og ansigtsmimik. Her er det kun gætterne, der vender sig rundt.

- En udgave, hvor man er sammen i større grupperinger – f.eks. tre og tre og skal gætte flere ændringer.

- Denne Brain Break kan sagtens udvides lidt til ”Find 5 forandringer”. Det går som regel forholdsvist nemt, men herefter sættes kreativiteten og opfindsomheden på prøve hos hver enkelt.

- Gøres øvelsen til ”Find 10 forandringer”, kan det som regel kun lykkes, hvis eleverne begynder at ”låne” ting/rekvisitter fra de andre par eller fra lokalet/uderummet – her er alt tilladt.

Download hele øvelsen som PDF her.