Grand Prix Racing

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Før opvarmningen kan gå i gang inddeles klassen i 2-3 teams af 7-12 (eller flere) elever. Hvert team får et stykke garn, en snor eller et reb, hvis ender er bundet sammen af en knude.
NB: Afhængig af garnets/rebets/snorens tykkelse og knudens størrelse anbefales det at sætte en stor, rund perle på snoren som startmarkør. Startmarkøren kan også være tape eller måske en hårelastik, der er viklet om. Det er vigtigt, at gruppernes snore/tove er præcis lige lange.

Nu stiller hvert team sig i en rundkreds bestemt af garnets/rebets/snorens diameter. Teamet holder snoren over hovederne. En fra teamet står med knuden/startmarkøren i hånden. Hvert team får nu et par opvarmnings- eller prøveomgange, inden det store løb – ”Grand Prix Racing” – skydes i gang. En omgang svarer til, at knuden/startmarkøren (perle, tape, elastik eller lignende) har været en tur rundt og er tilbage ved udgangspunktet. Ingen i teamet må flytte sig, men snoren skal vandre gennem hænderne med uret rundt.

Efter en vellykket opvarmning er de forskellige teams klar til ræs. Der aftales, hvor mange omgange ræset varer, og hvilket signal man som team giver, når man er i mål. Afhængig af stemning og tid kan det udvikle sig til en lille konkurrence de forskellige teams imellem. Ellers kan det handle om at gennemføre på hurtigst mulige tid og sætte sin egen bedste tid.

Variationer

- Som en lille bonus kan det indføres, at der skal sættes ”motorlyd” på hele vejen rundt i teamet.

- Der kan også indarbejdes en bestemt variation i ræset, inden man som team er i mål – f.eks. 4 omgange med uret, 2 omgange mod uret, 1 omgang med uret og 3 omgange mod uret.

Download hele øvelsen som PDF her.

Øvelsen er udviklet og inspireret af Peter Vestergaard, Sundhedskonsulent - Bevægelse og røg, Vejle Kommune.