Menneske - hus - jordskælv

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

En sjov og dynamisk øvelse hvor ingen kan vide sig sikker på, hvornår ”jordskælvet” rammer. Dette Brain Break kræver lidt plads at boltre sig på, så evt. borde og stole rykkes godt ud til siden.

Først sættes rammen op for øvelsen, og klassen inddeles i roller – øvelsens startformation. 2/3 af eleverne skal være huse. Et ”hus” dannes ved, at eleverne to og to placerer sig over for hinanden med armene over hovedet og håndfladerne mod hinanden, så de danner et hus(tag). 1/3 af eleverne er ”mennesker” og stiller sig hver især ind i et hus. 
Én deltager styrer øvelsen og skal simpelthen forsøge at få aktiv del i legen ved at finde eller ”stjæle” sig en plads som enten menneske eller hus på bekostning af en af de andre elever. 
For selv at komme i spil kan eleven (eller læreren/pædagogen), der styrer legen, gøre brug af tre kommandoer. Når kommandoen lyder, skal samtlige elever følge trop:

  • ”Hus”: Alle huse bytter plads og finder et nyt menneske.
  • ”Menneske”: Alle menneskerne finder et nyt hus, makkerpar, at bo i.
  • ”Jordskælv”: Alt skælver, og alle huse som mennesker finder nye pladser/makkere.


Lykkes det for eleven via en kommando at finde sig en plads som enten hus eller menneske, bliver den tilbageværende elev nu ny leder af legen.

OBS: Det kan være nødvendigt for læreren/pædagogen at træde ind som aktiv del af dette Brain Break for at få det til at gå op, så antallet af ”huse” svarer til antallet af ”mennesker” og omvendt.

 Download hele øvelsen som PDF her.

Øvelsen er udviklet af Inger Skjerning Hansen, Englystskolen i Børkop.