Hop i stav

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Eleverne er sammen i par. Hvert par har en bunke med ordkort, hvor ordene er opdelt i stavelser. Det kan være ord, som klassen allerede har arbejdet med. På skift trækker eleverne et ordkort. Eleven, der har trukket kortet, læser ordet højt for makkeren, hvorefter eleven, der trak kortet kaster med bevægelsesterningen. Terningen afgør hvordan makkeren skal bevæge sig i det antal stavelser, som ordet har. Ordet siges højt og betones, mens øvelsen udføres. Eleven, der har læst ordet højt, kontrollerer om ordet udføres i det korrekte antal stavelser. Derefter bytter eleverne roller. Øvelsen er velegnet som værkstedsaktivitet.

Variationer

Eleverne kan opnå point for rigtigt stavet og udført bevægelse.
Øvelsen kan udvides til en gruppeaktivitet, hvor to mindre grupper dyster mod hinanden.
Øvelsen kan udvides til at indeholde sætningskort, hvor makkeren skal bevæge sig i det antal ord, som sætningen indeholder. 
Øvelsen kan anvendes som stavetræning, hvor makkeren skal bevæge sig i takt med, at ordet staves. Øvelsen kan anvendes som forberedelse til diktat.                                  
Hvis der ønskes højere aktivitetsniveau, kan ordkortene placeres under kegler på et udeområde eller i en hal, og bevægelsesterningen angiver såvel hente- som løsningsmåde.
Laminér evt. ordkortene, så de kan genbruges.