Hvor mange kommer først?

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Eleverne deles i grupper på fire til fem personer.
Hver gruppe har en base i den ene ende af lokalet eller området, hvis man er ude. Hver gruppes base markeres med en kegle. I modsatte ende (15-20 m. afstand) ligger der på hver gruppes base et sæt bogstavkort. 
Læreren læser et ord op (bruger evt. ordkort) og første elev i hver gruppe skal løbe ned til keglen og vælge de bogstaver, der kommer FØR den første vokal i ordet. Bogstaverne tages med tilbage til gruppen, som i mellemtiden har udført en øvelse alt efter hvor mange konsonanter de mener, der kommer først i ordet.

Antal konsonanter før ordets vokal udløser følgende øvelser:
1 konsonant -  hver elev kravler én gang imellem benene på de andre holdkammerater, der venter.
2 konsonanter – gruppen skal udføre en menneske-figur, der står med kun to ben/arme på jorden.
3 konsonanter - gruppen skal stille sig på række med spredte ben og føre en bold eller gruppens kegle bagud mellem benene på alle elever og herefter bolden/keglen forlæns over hovederne på hele gruppen, frem til forreste elev. Dette gentages tre gange.

Når første elev kommer tilbage med bogstaverne, lægges de op foran gruppen, og gruppen tjekker om det er de rigtige bogstaver. Hvis ikke det er rigtigt, kan næste elev sendes af sted efter det rigtige bogstav/eller et ekstra bogstav, mens gruppen gentager øvelsen.

Det rigtige ord skrives ned på papir før næste omgang. Øvelsen gentages det antal gange, læreren vurderer tilpas.

Til slut opsummeres alle ordene ved læreren. Her kan eleverne evt. skrive ordene ned på papir eller med kridt på jorden.

Download denne øvelse som pdf


Denne øvelse er udarbejdet i samarbejde med Sproggren.dk