Ordklassekrig

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

 

Eleverne inddeles i grupper af fem. Hver gruppe skal, som i legen "krig", tegne en stor firkant inddelt i fire lige store felter. De fire felter (lande) er ordklasserne: navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. En elev står i hver firkant, den femte elev står i midten med en bold.

Eleven i midten slår bolden i jorden og siger f.eks.: "Jeg siger…..køkkenrulle". Nu skal eleven, der står på den ordklasse som "køkkenrulle" tilhører (navneord), hurtigst muligt få fat i bolden og råbe "stop". Imens løber alle de andre elever væk fra deres felt og stopper på "stop". Med tre skridt og en spytklat skal eleven, der greb bolden, prøve at kaste bolden gennem en anden elevs fremstrakte "basketkurv" (arme, der danner en ring).

Hvis eleven rammer i "arm-basket-kurven", skal eleven ind i midten, og hvis eleven rammer forbi, er det eleven, der formede "basketkurven", der skal ind i midten. Alle roterer en omgang i felterne, og den elev, der stod i midten, går hen på den ledige plads.

Eleverne kan sætte en streg på den ordklasse, der blev råbt op. Dermed bliver eleverne opmærksomme på, hvilke ordklasser, der oftest anvendes. Hvis eleverne råber et ord, som ikke tilhører en af ordklasserne, må alle løbe ind og tage bolden.

Variationer

Øvelsen kan også udføres ved at der  vælges en fast ordklasse hvor eleverne kan erobre "land" ligesom i "Jeg melder krig". Her er der kun fire elever i hver gruppe. Læs mere om reglerne her på Legepatruljens hjemmeside.

Andre muligheder er, at ordet, der råbes, kan bøjes (hvilket dog ikke gælder for egenavne).