Stavelses-stratego

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

 

Klassen inddeles i to hold. På hvert hold udnævnes en holdkaptajn og hvert hold får udpeget en base i hver sin ende af banen. Holdkaptajnens opgave er at uddele kort til holdet og at holde vundne kort fra modstanderholdet. Der løbes på banen, som er et på forhånd aftalt område (gerne med gode gemmemuligheder). Når eleverne møder en elev fra det modsatte hold, skal eleven "tikkes" før man må se deres kort. Den elev, der har det ordkort med flest stavelser, må tage modstanderens kort med retur til holdlederen på basen. På kortene kan der f.eks. stå hhv. wienerbrød  og bronzemedalje. Eleverne kan tælle/klappe stavelserne sammen, og den elev med det højeste resultat får altså modstanderns kort med tilbage til basen.

Hvis begge har et kort med samme antal stavelser, byttes kortene. Møder eleven en fra det andet hold på vej retur med et kort, kan denne ikke "tikkes". Det kan være en fordel at huske det taktiske element, ved f.eks at melde tilbage til holdlederen, hvem der har hvilke kort på det modsatte hold. Der må ikke byttes kort, dvs. først hvis man mister sit kort, må man få et kort nyt fra holdlederen. Det gælder, om at samle alle modstanderens kort incl. fanen, som sættes ind til sidst. Bomberne kan slå alle, men må ikke selv fange. De skal vente på at blive fanget. 

 

Variationer

Øvelsen kan også udføres ved at eleverne kan være med til at lave kortene, danne ord med mange stavelser og skrive dem på pc. 

Denne øvelse er lavet af Herskinskolen.