Tekst, spørgsmål og bevægelse

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Eleverne har på forhånd læst en roman eller en novelle og har selv udarbejdet et antal spørgsmål til teksten (evt. med udgangspunkt i Bo Steffensens "Metoden 5 Spørgsmål").

Elevernes spørgsmål lægges som poster forskellige steder i skolegården, på boldbanen, i aulaen eller andre steder, der er til rådighed på skolen. Posterne består af kegler eller ophængte plastiklommer med spørgsmålene.

Eleverne sættes sammen to og to, og hvert par får udleveret rekvisitter (sjippetove, forskellige bolde, tøndebånd, ærteposer, gulvklude, aviser mm.) som skal bruges, når de bevæger sig fra post til post. Med f.eks. en fodbold og et sjippetov binder eleverne deres fødder sammen og skal sparke bolden fra post til post. Kun fantasien sætter grænser. Sæt gerne eleverne til selv at finde på fysiske opgave - det er de rigtig gode til.

Alle spørgsmål besvares på posterne og samles herefter ind.

Opsamlingen sker enten i skolegården eller i klassen. Hvert par trækker et spørgsmål, som de besvarer for resten af klassen. De andre par kan supplere.

 

Variationer

Øvelsen kan også bruges i sprogfagene og eventuelt også til yngre elever. Læreren kan ligeledes lade eleverne udvikle en bevægelsesserie, som skal udføres mellem posterne. Hvis læreren ønsker mere fokus på bevægelse, og der er god tid og plads til rådighed, kan man placere keglerne langt fra hinanden, så eleverne skal løbe længere.

Spørgsmålene kan være lærerbestemte, opsamlingen kan gøres skriftlig, og alle slags tekster kan bruges.