Global Skala

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Kort med landenavne printes fra website eller produceres med hjælp fra eleverne. Kortene placeres rundt omkring på skolen, i en afstand til jeres klasse, der står mål med, hvor lang væk landet (eller landets kontinent) ligger fra Danmark. 

Eleverne deles ind i grupper af ca. fem personer og hver gruppe skal have et sjippetov og klemmer.

På holdet er der ”holdere” og ”hentere ”. To holder sjippetovet ud. I den ene ende af tovet placeres lav-indkomst-lande og i den anden ende høj-indkomst-lande. Imellem ligger lavere og højere mellemindkomstlande.
Resten af holdet løber ud og henter kort med et landenavne og placerer dem på sjippetovet med klemmer. Når man har hentet, bytter man med dem som holder tovet, så alle når både at holde og hente.
Når alle kort er hentet, holdes alle sjippetove op under hinanden, og rækkefølgen sammenlignes. Tovene kan også lægges ned på gulvet, hvis der er plads til det.

Lav gerne flere runder med forskellige opgaver: Landets størrelse, placering i klimazoner, befolkningstæthed,  import/export, u-landsbistand osv.Kort med landenavne printes fra website eller produceres med hjælp fra eleverne. Kortene placeres rundt omkring på skolen, i en afstand til jeres klasse, der står mål med, hvor lang væk landet (eller landets kontinent) ligger fra Danmark.
Øvelsen kan foregå med udgangspunkt i klassen, men har man mulighed for at lægge kortene udenfor klasseværelset, kan man skabe mere bevægelse og variation i øvelsen.

Variationer

Lav øvelsen, hvor eleverne selv agerer som det land eller det fænomen de er. Og placerer sig på en skala.
Øvelsen kan laves i mange fag, fx kan eleverne i historie placere historiekanon på en tidslinie, eller I kan arbejde med temperaturskalaer, grundstoffer eller syrer-baser.

Brug FN-forbundets interaktive hjemmeside med tal og interaktive kort, for at finde inspiration til andre skalaer I kan arbejde med. 

 

Evaluering af øvelsen og tegn på læring

Eleverne placerer kortene rigtigt på skalaen.
Sammenlign evt. sjippetovene, eller lav forskellige skalaer og hold dem op under hinanden, så man kan se forskellene.