Fotosafari

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Læreren udvælger en række billeder af forskellige historiske begivenheder eller historiske steder i forskellige lande. Det kunne også være billeder fra Folkeskolens historiekanon. Billeder er nemme at finde via internettet. En søgning på www.google.dk under "billeder" på flg. tekst "5. maj 1945" vil eks. vise et billede af Feltmarskal Bernard Law Montgomery (der kører gennem København i forbindelse med befrielsen. Danske og engelske flag daler ned i skøn forening omkring ham).

Keglerne spredes ud på en boldbane eller i skolegården, og de laminerede billederne placeres under keglerne sammen med et landenavn, der ikke hører sammen med billedet.

Del eleverne op i grupper af to personer, og lad parrene begynde ved forskellige poster. De skal nu gætte begivenheden samt i hvilket land, begivenheden fandt sted. Derefter skal de løbe videre og kigge under keglerne, indtil de finder det land, hvor begivenheden fandt sted, og så er der et nyt billede, grupperne skal gætte og finde et land til.

Når løbet er færdigt, og alle har været ved samtlige kegler, samles der op på løbet i klassen. I kan fx tale om hvilke begivenheder eller steder, eleverne var ved, hvilken historie, der ligger bag billedet. Se om I kan opstille en tidslinje for begivenhederne på billederne osv.

Variationer

Der kan også udarbejdes et svarkort, som eleverne bruger til at notere svarene på.

Øvelsen kan med fordel bruges som en spændende måde at repetere et gennemgået emne på. Når eleverne kender systemet, kan et par elever også stå for at planlægge løbet.