Leksiræs

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Leksiræs kan udføres i forbindelse med ethvert historisk emne.
Find først ud af hvor på skolen, der er et leksikon, og hvor mange bind leksikonet består af. Udarbejd så et kort over skolen og placer leksikonet rundt på skolen, evt. også på udeområder, under halvtage mv. som "poster". Marker på kortet, hvor hvert bind er placeret. Hvis det er et leksikon med 30 bind, kan du eventuelt placere flere bind sammen, alt afhængig af hvor mange "poster" ræset skal indeholde og hvor meget man synes, eleverne skal løbe.

Lav nu åbne opgaver i det emne, klassen er i gang med. Antallet af opgaver er op til læreren, men fem til otte opgaver er ideelt til en dobbelttime. Se downloads nederst i opgaven.

Del eleverne op i grupper af fire til fem personer. Hvert hold får udleveret løbets første opgave - en forskellig startopgave fra gruppe til gruppe. Kortet over skolen hænges op i klassen, som er base for ræset.

Eleverne læser spørgsmålet og løber ud til det leksikon, hvor de regner med at kunne finde svaret. Hvis svaret ikke var her, må de løbe tilbage til klassen og samtidig diskutere, i hvilket leksikon de så kan finde svaret. De kan se på kortet i klassen, hvor de andre leksikonposter er placeret. Når eleverne har fundet et svar, skrives det på opgaven og afleveres til læreren. Mens løbet er i gang, tjekker læreren svar og giver point til grupperne. Svar bedømmes med et til fem point afhængig af hvor godt, der er svaret på spørgsmålet. Når løbet er slut, afleveres sidste spørgsmål, og læreren kan til næste time regne det endelige resultat ud.

 

Variationer

Forbered løbet med at grupperne selv lægger leksikon ud. Hver gruppe lægger x antal ud i forhold til kortet med poster.

Eleverne kan også selv udføre spørgsmål og skrive de rigtige svar. Kopier derefter spørgsmålene og begynd løbet. Hver gruppe vil nemt kunne svare på deres eget spørgsmål, men de skal stadigvæk arbejde for de andres svar.

Der kan også arbejdes med en joker. Hver gang grupperne har svaret på to spørgsmål, må de slå med en terning. Hvis de slår et lige tal, må de bruge internettet til at svare på næste spørgsmål.

Der kan også lægges opgaver ind i løbet, hvor svaret ikke findes i et leksikon, men et andet sted på skolen, som har relation til en historisk periode. Det kan f.eks. være skulpturer, bygningsstilart, malerier, mindetavler, gårdtoiletter osv.