Fifty/fifty

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Øvelsen er af nogen kendt som ”Sten-saks-papir”.
Eleverne stiller op i to rækker med ansigtet mod hinanden. Der skal være ca. en meter mellem de to rækker. Et godt stykke bagved begge rækker opstilles to kegler som angiver hver rækkes helleområde, fx endevægge i en hal eller skolegården. For enden af rækkerne står læreren med bevægelsesterningen. Den ene række kaldes ”over 50”, den anden kaldes ”under 50”.

Læreren kaster med terningen, og angiver, hvordan eleverne skal bevæge sig i den efterfølgende ”tagfat-runde”. Umiddelbart efter, råber læreren et regnestykke inden for ovennævnte fagområde. Den række, hvor facit ”hører til” (over/under 50) skal fange så mange elever som muligt fra den anden række, som derimod skal forsøge at nå ned til eget helleområde uden af blive fanget.

Bliver eleverne fanget, skal de over på det modsatte hold.
Giver stykket præcis 50, og nogen bevæger sig af sted, skal de også over på det modsatte hold. Lander terningen på ”drible”, må der løbes helt almindeligt. Læreren forsætter med at sige nye stykker, indtil et hold har fanget alle fra det andet hold, eller der leges i 10 min, og det hold med flest elever har vundet.

Variationer

Øvelsen kan også anvendes i indskolingen med fokus på fx talrækken. Læreren råber ”15”, og eleverne skal vurdere, om det er over eller under 10. Svaret må råbes højt.

Øveæsen kan også anvendes inden for sprogfag med træning af fx kongruens og verbets tider. Det ene hold er ”richtig/right”, det andet ”falsch/wrong”. Læreren råber fx ”Er macht” eller ”he does”. Richtig/right-rækken fanger, fordi bøjningen af ”macht” er korrekt.