Hvad er et kort?

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

 

I N/T bruges kortet i den daglige undervisning til arbejdet med forskellige emner. Markér en række faste poster på kortet med 1-10. Et eksempel på en opgave kunne være: "Løb ud til hver af posterne og mål temperaturen", udstyr eleverne med termometer. Send eleverne af sted i grupper til de forskellige poster. Tal om hvad der gør at temperaturen er forskellig ved de respektive poster. I matematik kan kortet anvendes ved at stille andre typer af opgaver: "Lav en rute på kortet, der er mellem 800 m - 900 m lang". Eleverne løber ud og måler ruten op med gps, meterhjul e.l. Brug kortet til areal-beregninger fx, opmål P-pladsen og legepladsen. Find ud af hvor mange m2 p-pladsen er større end legepladsen. I idræt anvendes kortet til et orienteringsløb: Klassen inddeles i par. Hvert par har to sten (lille/stor). Den lille lægges på kortet og den store lægges ude i virkeligheden. Et nyt par henter den store sten og bringer den med tilbage, hvor et nyt gemmested markeres på kortet (med den lille sten) og et nyt par løber på jagt. Brug letgenkendelige sten evt. farvede. Kaosløb: Alle elever lægger en lille sten på kortet og en stor ude i området. Eleverne går sammen i par og starter på samme tid og skal finde så mange sten som muligt på seks minutter.

 

Variationer

Kortet kan bruges til alm. stjerneløb med poster, der indeholder fx fysiske opgaver. Forskellige grupper kan udføre alm. linieløb (løb fra post til post) til hinanden. Kortet er godt at have hængende i klassen, til brug ved pauseøvelser fx ”løb ud til X og hent en opgave”, ”løb ud til X og tæl rækkerne af p-pladser/cykelstativer/vinduer i østfløjen” osv.