Omvendt Jeopardy

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

 

Der laves tre mindre forhindringsbaner med to startbaser til hver. I den anden ende af banen placeres to hulahopringe med ca. 10 meters mellemrum, pr. bane.  Der placeres ca. 10 papirkugler i hver hulahopring. Se illustration af banen her

Eleverne deles op i hold (ca. fire elever pr. hold.) - og de får en startbase hver.

Dernæst finder eleverne på holdet sammen parvis. Parrene stiller sig ved siden af et par fra det modsatte hold. 

En elev agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget matematik. Disse spørgsmål kan f.eks. vedrøre de emner klassen arbejder med for tiden. Brug evt. opgaver fra elevernes matematikbog. Der er en oplæser pr. bane. Før hvert spørgsmål skal eleverne udføre 10 gentagelser af en øvelse, fx mavebøgninger, sprællemand el. lign.
Det ene par på hvert hold må herefter svare på det oplæste spørgsmål. Hvis de ikke kan svare på spørgsmålet, må de sige "pas" og få et nyt spørgsmål.  Når parret har svaret rigtigt på spørgsmålet, løber de igennem forhindringsbanen og ud til modstanderholdets ring. De tager de en papirkugle og holder den fastklemt mellem deres hofter, mens de løber til deres egen ring og lægger den der. Hvert par må kun tage én papirkugle ad gangen. Det gælder om at svare rigtigt og at få så mange papirkugler over i sin egen ring som muligt. Lige så snart det første par er igennem forhindringsbanen, kan modstanderholdet begynde med de 10 gentagelser af en øvelse og få stillet et spørgsmål. Når dette par har svaret rigtigt, løber de igennem forhindringsbanen, og forsøger at nå at røre det par, som er i gang med at fragte en papirkugle. Bliver modstander-parret rørt, lægger de papirkuglen der, hvor de befinder sig, og løber tilbage bag rækken. Denne papirkugle er tabt. Når parret at få papirkuglen i sin egen ring, kan de forsøge at nå at hente en mere i modstanderens ring eller blot løbe ned bag i rækken. Sådan fortsætter legen indtil tiden er gået (kun læreren ved hvor meget tid der er) og antallet af papirkugler optælles i de forskellige gruppers ringe. Vinderen er det hold med flest papirkugler.   

Variationer

  • Måden papirkuglen skal fragtes på kan varieres. Eksempelvis mellem skuldrene, panden, ryggen, numsen osv. 

  • Forhindringerne kan være ting ude på legepladsen eller i skolegården. Her kan hulahopringen blot være en cirkel tegnet med kridt.

  • Sværhedsgraden af spørgsmålene kan varieres.

  • Øvelsen kan anvendes i andre fag.