Regnehistorier

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Eleverne inddeles i grupper og skriver/tegner aktive regnehistorier, hvori terningens bevægelsesformer indgår. Eleverne kan lade terningekastet afgøre bevægelsesformen i historierne eller de kan selv vælge med udgangspunkt i terningen. Et eksempel på en regnehistorie kan være: "Ulven skal skynde sig hen til bedstemors hus og tager fem kæmpeskridt fremad. Den prøver at komme uden om den lille Rødhætte, der hinker syv gange på skovstien. Ulven sukker og laver tre kænguruhop tilbage for at gemme sig og finde en anden sti. Hvor mange bevægelser er der i alt i historien? Hvor mange skridt/hop/hink kommer ulven fremad?" Grupperne fremfører regnehistorierne som aktive rollespil for resten af klassen, og klassen udregner historiernes facit.
Læreren kan evt.  slå med terningen tre gange og så er det de pågældende tre bevægelser, der skal indgå i historien.

Variationer

Øvelsen er velegnet som gruppearbejde, hvis I har flere terninger ellers som værkstedsaktivitet. 
Øvelsen kan anvendes som tværfagligt forløb i fagene matematik og dansk, hvor regnehistorierne opsættes i tegneserieform og fremføres. Tegneserierne kan evt. udstilles.
Øvelsen kan anvendes som konkurrence: Klassen er opdelt i grupper, og det gælder om at udregne den aktive gruppes regnehistorie først.