Talstafet

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

 

De kulørte brikker kan laves i karton eller papir og lamineres. Der skal være et sæt brikker i egen farve pr. hold. 

Eleverne inddeles i hold af tre til fem personer, og keglerne fordeles på hele legearealet (boldbane, skolegård eller lignende). Legen kan både leges på et stort og et lille areal, men for at opnå et højt aktivitetsniveau skal banen ikke være for stor. Læreren fordeler brikkerne under de ti kegler - der må godt være flere brikker under samme kegle. Hvert hold skal selv vælge et sted på legearealet, hvor de har base, og hvor de skal samle deres brikker.

Legen begynder med, at første elev på hvert hold løber til en kegle og ser om brik nummer 1 i deres egen farve ligger der. Eleven må kigge under to forskellige kegler. Hvis eleven ikke finder brikken, løber han/hun tilbage til næste elev på holdet, der så løber af sted og kigger efter brik nummer 1 (eller brik 2, hvis brik 1 blev fundet). Hver gang må eleven kigge under to kegler. De øvrige elever på holdet må gerne hjælpe eleven, der løber ved at sige, hvor de mener, at brikken ligger. Det gælder om at samle alle holdets brikker hurtigst muligt.

Variationer

Øvelsen kan også udføres ved at man i stedet for en almindelig talrække fra 1-10, også kan bruge tabeller. Hvert hold skal eksempelvis finde deres egen tabel.
Øvelsen kan også udføres ved at arbejde med lige/ulige talrækker, eller (hvis det er større klasser) tal i anden potens.