Fiskestime

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Læreren fortæller om havet og de dyr, der lever i havet. Hvordan svømmer en fisk, hvordan får den vejret under vandet, hvordan formerer den sig, og hvordan svømmer den i stimer osv.?
Eleverne nævner forskellige fisk, de kender, og derefter kan der så tales om hver enkelt fisk. Hvilke af dem kan man spise, hvordan spiser vi fisk, og hvad siger anbefalingerne? Få mere inspiration på www.emu.dk under fag og klassetrin.

Herefter placeres klassens stole i en rundkreds, men med én stol mindre, end antallet af elever. Del nu eleverne op i grupper af fisk (f.eks. makrel, torsk rødspætte og laks) og bed eleverne om at sætte sig på stolene. Eleven, der er i overskud, råber så et fiskenavn. Alle fisk med dette navn rejser sig op og skal finde en ny plads, og det gælder også eleven uden stol. Derefter er det den nye elev, der ikke fik en stol, der skal vælge en fisk. Eleven uden stol kan også råbe "Fiskestime", og så skal alle rejse sig op og finde en ny stol.

 

Variationer

Legen kan leges med forskellige temaer, som f.eks. blomsterarter, vilde dyr eller frugter, afhængigt af, hvad klassen arbejder med i natur og teknik.

Skal der være fokus på mere bevægelse, kan legen leges i skolegården, og stolene byttes ud med ringe tegnet med kridt.