Hvad kan min krop

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Lav en række værksteder, hvor forskellige dele af kroppens funktioner undersøges.

Værksted 1: Styrke og muskler

Hvor langt kan du hoppe? (på højre ben og med samlede ben)

Værksted 2: Puls og hjerte

Hvor mange gange slår dit hjerte før og efter sjipning i et minut?
Mål pulsen ved at holde pege- og langefinger ind på halsen og tæl pulsens slag i 30 sekunder. Gang så med to.

Værksted 3: Vejrtrækning og lunger

Hvor mange gange trækker du vejret efter du har hoppet sprællemand (straks efter og efter et minut)?
Undersøg med målebånd, hvor langt der er rundt om brystkassen, når lungerne er helt tomme for luft og helt fulde af luft.
Pust en ballon op, så meget du kan med en lang udånding. Hvor stor bliver den? Slå knude på ballonen og sammenlign med hinanden i gruppen.

Værksted 4: Reaktionsevne (fælles)

Hvor hurtigt reagerer du ved hjælp af synet og ved hjælp af hørelsen?
Alle elever sidder på hug bag en linje og kigger lige frem. Først skal de reagere ved hjælp af synet. Læreren står bagved eleverne og triller en bold frem over den linje, eleverne sidder på. Når de kan se bolden, må de løbe. Gentag øvelsen, hvor eleverne skal prøve at reagere ved hjælp af hørelsen. Nu må eleverne løbe, når de hører læreren klappe eller fløjte.

Værksted 5: Balance

Hvor længe kan du stå på et ben?
Kan du stå på et ben og spille bold op af muren?
Kan du stå på et ben med en ærtepose på hovedet?
Hvor længe kan du stå på et ben med lukkede øjne?
Prøv at ligge på alle fire og løft så højre arm og venstre ben på samme tid.
Prøv alle øvelser med begge arme og ben.



Variationer

Værkstederne kan udføres et par gange om året, så klassen kan undersøge, hvordan elevernes sanser og kropslige formåen udvikler sig over et skoleår.