Fysisk aktivitet i din hverdag

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Forberedelse og organisering: 

Hæng alle A3 ark op på væggene, således at der er mulighed for, at hver gruppe kan stå på en række lidt foran papiret. Jo længere løbeafstand op til papiret, jo bedre. 

Det kan være en god idé at organisere øvelsen således, at alle elever står på rækker inde midt i klasselokalet og løber væk fra midten. På den måde bliver der plads til flere rækker, og eleverne løber side om side på rækkerne.

Fremgangsmåde: 

Elevgrupperne, bestående af ca. 4 elever, stiller sig i hver deres række mindst et par meter fra deres ark, der hænger på væggen.

Den forreste elev i rækken holder en blyant i hånden.

Læreren fortæller: ”I skal nu skrive alle de muligheder I har for at bevæge jer i løbet af en dag. Der er ikke noget, der er forkert at skrive”.

På lærerens signal løber den første elev op til arket og skriver sit første ord/sin første sætning. Det kunne fx være "på vej til skole" eller "i frikvartererne".

Eleven løber tilbage og giver den næste elev i rækken blyanten. 

Den næste elev i rækken løber op til arket og skriver sit første ord (eleverne vil typisk skrive ordene lige under hinanden, men i princippet er det intet krav). 

Hvis en elev ikke kan finde på noget at skrive, må man gerne tage en "timeout" og lade sig springe over, så man får tid til at tænke til næste runde.

Sådan fortsætter man, indtil tiden er gået. 

Nu samles hver gruppe ved deres ark og snakker om, hvad de hver især har skrevet. Herefter samles der op i fællesskab, enten ved at grupperne besøger hinandens ark eller lærerstyret i klassen.

 

Øvelsen er lavet med inspiration fra strukturen Flipoverstafet fra undervisningsmetoden Cooperative Learning (Kagan, 2007).

 

Variationer

Hvis du arbejder med de små klasser (fx 0. og 1. klasse), kan opgaven lyde, at eleverne skal tegne eller børnestave deres ord. Det vigtigste er, at de selv ved, hvad der står, når de skal gennemgå ordene i deres gruppe.

 

Evaluering af øvelsen og tegn på læring

Øvelsen har den styrke, at den løbende kan bruges som evaluering og et redskab til synlig læring. Det første ark, hvor eleverne arbejder med at aktivere deres forforståelse, gemmes. Når det er blevet tid til at synliggøre, hvor meget de har lært, laves øvelsen igen. De to ark sammenlignes, eleverne sætter ring om alle de nye ord og får på den måde helt konkret syn for, hvad de har taget til sig af nye ord i arbejdet med sundhed og fysisk aktivitet.