B-box

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Velkommen til B-box!

LOGIN PÅ B-BOX!

Hvis eleverne i skolens ældste klasser skal tage bevægelsesaktiviteter i undervisningen seriøst, så vil de have medejerskab. Med Bevægelsesboxen (B-boxen) skal eleverne selv udvikle bevægelsesaktiviteter og tage ansvar for at styrke egen læring.

 

Bevægelseskategorier

Eleverne skal gennem en undervisningsproces med deres lærere udvikle aktiviteter inden for bevægelseskategorierne ”puls”, ”koncentration og opmærksomhed”, ”tillid og samarbejde” samt ”koordination”. Målet er at arbejde med nye læringsmetoder, der kan skabe gode kognitive effekter – det kan fx være, hvordan man som klasse bliver bedre til at koncentrere sig.

 

Hvordan?

Helt konkret skal hver aktivitet beskrives i en særlig skabelon på B-boxens hjemmeside, www.b-box.dk, hvor eleverne også uploader billeder af aktiviteten. Efter dialog og råd fra klassens lærer kan klassen – efter eventuelle småjusteringer – vælge at tilføje et antal af de præfabrikerede kort fra Sæt Skolen i Bevægelse. Tilsammen udgør de et komplet klassesæt med op til 100 aktivitetskort, som altid kan hives frem, når der er behov for at sætte god, selvproduceret bevægelse på programmet.

Klassens udvalgte aktiviteter kan altid tilgås via hjemmesiden. Men de første 750 klasser, får også mulighed for at sende aktiviteterne til tryk, hvorefter de vil modtage en fysisk boks med alle aktiviteterne.  

Du kan som lærer eller pædagog vælge, at I kaster jer direkte ud i at afprøve B-boxen. Du kan også vælge at læse lærervejledningen og få konkret støtte og vejledning i, hvordan du kan arbejde med processen i din undervisningen. Lærervejledning og lektionsbeskrivelser finder du her.

Login

Klik på linket øverst på siden for at logge ind på B-boxens arbejdsplatform. Du skal logge på med dit UNI·login.

Hvis du ikke kan logge på, kan det skyldes, at din skoles administrator ikke har accepteret vores anmodning.