Bobslæden

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Inden start deles elever ind i teams/hold med 4-5 i hver. Holdene placerer sig som "bobslæder" ved at stille sig på række efter hinanden med hænderne på den foranståendes skuldre. Alle spiller en aktiv rolle, men den forreste i rækken er styrmand i bobben fra start. Herefter sætter bobslæden i gang med en lille prøvetur, hvor styrmanden - forreste kører - styrer sin bobslæde (rækken af 4-5 personer) rundt imellem de andre bobslæder. Bobslæden kører, når alle i rækken går i hurtigt tempo eller "smålunter" afsted. Efter en kort prøvetur stoppes bobslæderne, og underviseren introducerer kommandoerne, der er styrende for øvelsen.

Underviseren har 4 kommandoer:

  • Change (skift): styrmanden slipper sin plads og lader sig falde tilbage og bliver den bagerste i bobben.

  • Switch (byt): person nummer 2 og person nummer 4 i bobben bytter plads.

  • Rotate (roter): alle 4-5 mand i bobben drejer rundt 180 grader og kører dermed i modsat retning; nu med bagerste mand som styrmand.

  • Loose caboose: bobben opløses helt, og der findes sammen med en ny gruppe.

 

Variationer

Der kan efterhånden, som eleverne kender øvelsen og bliver let øvede, sættes flere kommandoer sammen ad gangen. Tempoet i kommandorækken kan også øges gradvist. Der kan ligeledes eksperimenteres med at lade bobben køre baglæns; at alle på holdet inkl. styrmand går baglæns.

 

Download hele øvelsen som pdf her.