Links til inspiration

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Links til inspiration

Vidensråd for forebyggelse - rapport og inspirationsliste

Vidensråd for forebyggelse udgav i foråret 2016 en rapport om Fysisk aktivitet, læring, sundhed og trivsel i skolen. I rapporten findes en liste sprængfyldt med henvisninger til materialer med inspiration til aktiviteter inden for de 6 kategorier af fysisk aktivitet: Aktive pauser, fysisk træning uden sammenhæng, bevægelse integreret i undervisningen, idrætsfaget, fri leg/pauser og aktiv transport. Listen er udarbejdet af Dansk Skoleidræt og kan også findes her

 

Gratis Skole

Gratis Skole er en hjemmeside, der tilbyder gratis materialer til undervisningsbrug. Materialer downloades i PDF format og kan ikke justeres. Formålet med hjemmesiden er at tilbyde undervisere færdigudarbejdede arbejdsark, som underviseren kan anvende i sin undervisning. Hjemmesiden tilbyder ikke konkrete øvelsesbeskrivelser, hvilket er op til underviseren selv at udarbejde. Gratis Skole vil derfor kunne ses som et supplement til Sæt Skolen i Bevægelse, hvis der ønskes variation i arbejdsarkene.

Gratis Skole er udviklet af Steffen og Helle Estrup.

 

Ta' fat om dansen 

Ta' fat om dansen er en samling af dansefyrtårne, der kan biddrage til at skabe nye typer af læringsrum. Gennem undervisning i dans i kortere eller længere forløb, er målet med dans i skolen, at udvikle og nuancere den enkelte elevs udtryksmuligheder; åbne for en bredere kropslig forståelse på en anden måde end idræt; give indsigt i kunstneriske processer;  og endeligt biddrage til positive inkluderende fællesskaber og samarbejder i hverdagen.

 

Move@school 

Mov@school er en portal, der inspirerer og giver konkrete idéer til bevægelse i den faglige undervisning. Til forskel fra Sæt Skolen i Bevægelses hjemmeside, så kan aktiviteterne (øvelserne) også sorteres efter komptenceområder, samt færdigheds- og vidensmål.

 

Ideer til bevægelse i løbet af skoledagen

Aktiv rundt i Danmark 

'Det skal være sjovt at være sund' - sådan lyder Aktiv rundt i Danmarks mission. Projektet har udarbejdet inspirationsmateriale til at få bevægelse ind i løbet af skoledagen i form af brain breaks. Brain breaksene er delt op i fire fokusområder: Puls, motorik, sociale og gå gak på et minut. Derudover kan der også findes et inspirationsmateriale til at integrere bevægelse, lege og aktiviteter i undervisningen. Hvis du også ønsker at få eleverne til at reflektere og diskutere sundhed og livsstil, så er der også et inspirationshæfte til dette.

Aktiv rundt i Danmark samarbejder med UC Syddanmark og støttes økonomisk af Nordea-fonden

 

Unge med power 

Unge med power ønsker at give børn og unge nogle redskskaber til at få mere ud af deres skolegang. Organisationen har udarbejdet et dokument med inspiration til Energizers, der skal mevirke til at bringe mere energi ind i undervisningene. Energizers er korte øvelser, der involverer kropslig bevægelse. I Sæt Skolen i Bevægelse kalder vi disse øvelser for brain breaks.

 

Trivsel og Bevægelse i Skolen 

Trivsel og bevægelse i skolen er et 3-årigt forskningsprojektet i flere faser. I projektperioden skal hver klasse have to brain breaks pr. dag. På hjemmesiden kan du finde en "Brain breaks eksempelsamling", som har fire kategorier med hvert sit fokusområde: Socialt, Puls, Motorik og afspænding. 

Trivsel og Bevægelse i Skolen er udviklet af Syddansk Universitet med støtte fra TrygFonden.

 

FDL's legedatabase 

FDF's legedatabase indeholder over 1.000 lege/spil m.m., der kan anvendes, hvis du mangler inspiration til lege.

 

Ideer til bevægelseslektier 

Kløverstier

Kløverstier er et landsdækkende stikoncept, der skal få danskerne til at genopdage deres egen by eller lege turister i resten af landet. En kløversti består af fire ruter, der alle udgår fra en centralt placeret Kløverstipæl. Hver af de fire ruter har en bestemt længde og farve.

Kløverstikonceptet er udviklet i et samarbejde mellem Friluftsrådet, Danmarks Idrætsforbund (DIF), Dansk Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Dansk Firmaidrætsforbund