Plakater

Jeg er interesseret
  • Få ugens øvelse

    Vi udsender hver uge en øvelse, der kan bringe bevægelse ind i din undervisning. Brug den til inspiration og påmindelse om bevægelsen. Abonner her helt gratis!

    Ugens Øvelse
  • Brug vores gratis materialer!

    Dyk ned i Sæt Skolen i Bevægelses skatkiste med inspiration og materialer. Vi har mere en 150 konkrete øvelsesforslag til alle trin og fag. Mange af dem har en lille introfilm og arbejdsark. Besøg "Bevægelsesfabrikken", hvor dine elever kan skabe skøre og aktive film, som alle kan bevæge sig til. Eller involver de ældste med "Bevæg udskolingen!" - Find det hele her!

    Inspiration og materialer
  • Book et kursus

    Sæt Skolen i Bevægelse kommer ud på din skole og laver kursus for hele personalet. Boost den fælles mission og få lette værktøjer til at lykkes med bevægelsen! Læs mere om vores kursustilbud!

    Kurser

Sæt Skolen i Bevægelse Plakater

Gennem en række år har Sæt Skolen i Bevægelse udviklet plakater til at synliggøre og definere bevægelse i skoledagen. Plakaterne har været en del af den årlige kampagne, men kan efterfølgende bestilles gratis eller til meget lav pris via vores Webshop.

Aktivitetsuret

Aktivitetsuret fra Sæt Skolen i bevægelse kampagnen forår 2018 er en A3 papskive med blank overflade, så det er muligt at genbruge skemaet uge efter uge.

Urskiven kan være med til at sætte fokus på, hvor meget I bevæger jer dagligt. Pilen på urskiven drejes hver gang, I bevæger jer, og skemaet holder styr det samlede antal minutter, klassen bevæger sig hver dag.

Sammen med uret får du en plakat med info omkring bevægelse.

Synlig bevægelse

Synlig bevægelses-plakaten fra Sæt Skolen i Bevægelse skal gøre det tydeligt for eleverne, hvornår der rent faktisk finder bevægelse sted i skolen. Der udnævnes bevægelsesdetektiver blandt eleverne, som skal spotte og notere al den bevægelse, der laves i klassen. Dermed sættes der også fokus på, at bevægelse kan være mange ting.

Hvad er bevægelse (Brain Breaks)

Plakaten ”Hvad er bevægelse?” illustrerer, hvordan man kan dele brain breaks ind i 4 forskellige kategorier: Koordination, Koncentration og opmærksomhed, Tillid og samarbejde samt Puls. Den indeholder argumenter for, hvad de forskellige typer af bevægelse kan bidrage med. Hæng den op på skolen eller i klassen, så det bliver synligt for eleverne, at bevægelse kan være mange ting.

Bevægelsesblomsten

Bevægelsesblomsten er en model og et didaktisk værktøj, der sikrer, at du som lærer vælger bevægelsesaktiviteter, der fagligt giver mening. Modellen tager afsæt i de fem forskellige undervisningsfokus, som er til stede i de fleste fag. 1) Forforståelse og idégenerering. 2) Forståelse og anvendelse. 3) Analyse og refleksion. 4) Diskussion og vurdering. 5) Repetition og evaluering. 

Ud fra disse fokus er der udviklet bevægelsesaktiviteter, der passer til. På den måde sættes fagligheden først, og bevægelsen kobles på efterfølgende.

Bevægelsesblomsten er en del af kampagnen for 2019-2020, og kan bestilles ved tilmelding til kampagnen inden den 1. september 2019.