Konditest

Kom hurtigt igang
  • Inspiration til din sundhedsundervisning

    Gå på opdagelse i vores materialer, og find inspiration til din sundhedsundervisning.

    Få inspiration og materialer
  • Få besøg af Styr på Sundheden

    Hvis I som skole vil lave et fælles løft af sundhedsundervisningen, kommer vi gerne ud og hjælper jer godt i gang. Ring, og hør nærmere.

    Kontakt
  • Sundhed, Bevægelse og læring

    Hvorfor giver struktureret arbejde med sundhed og bevægelse bedre læring? Bliv klogere på sammenhængen i Sunde Børn Bevæger Skolens faktaark.

    Faktaark
  • Sundhedskassen

    Sundhedskassen indeholder ny og spændende inspiration til din sundhedsundervisning.

    Bestil Sundhedskassen

Andersen-testen

En konditest kan være et relevant redskab at tænke ind i sundhedsundervisningen, såfremt udførelsen af testen har klart læringsmæssigt formål. Den rette konditest kan tilmed være både motiverende og sjov for eleverne.

Andersen-testen
Den konditionstest SpS anbefaler at bruge er ”Andersen-testen”, der er lavet specielt til børn i skoleverdenen. Testen er udviklet af professor Lars Bo Andersen og er bl.a. blevet brugt til at teste alle børn i Svendborg-projektet. Testen er videnskabeligt dokumenteret, og den er samtidig meget nem at udføre. Testen udstiller ikke de mest utrænede børn, da man ikke umiddelbart kan se, hvem der løber længst.

  • Banen skal være 20 m lang og markeres med en streg i hver ende.
  • Stil kegler for hver 5. meter på banen. Dette gør måling af distance nemmere.
  • Man løber frem og tilbage mellem stregerne. Ved hver vending skal man sætte foden på stregen og røre gulvet med hånden.
  • Man løber i 15 sek. og holder pause i 15 sek. Se link længere nede.
  • Testen varer ialt 10 minutter
  • Klassen deles op i 2 hold. Det ene hold løber, og det andet hold tæller, hvor mange baner de løber. Bagefter byttes der.
  • Husk at eleverne skal varme grundigt op før testen, 5-10 minutter efterfulgt af nogle minutters pause.

Test-materiale

Noteringsark: Der printes et ark til hver elev. Man krydser af for hver 20 meter der er løbet.

Beregn kondital: Her kan du hente et ark, hvor du taster alle elevers resultater ind. Arket er kodet til at udregne elevernes kondital. Husk at piger og drenge skal tastes rigtigt, da der er forskellige formler kodet for hvert køn.

Konditallet: Her kan du sammenligne dine resultater fra konditesten.

https://www.youtube.com/watch?v=tOh-Lgz-eYg&feature=youtu.be: Link til et 15/15 interval på youtube.