Kropsuddannelsen - lærermappe

Pris: DKK 331,25

Udsolgt

Lærerens kropsuddannelsesmappe består af en  forældredel (40 sider), elevdel (60 sider) og lærerdel (48 sider).

Kropsuddannelsen er tænkt som et grundlæggende undervisningsværktøj til idrætsundervisningen i folkeskolen og har et formål om at sikre en alderssvarende motorik og fysisk udvikling hos den enkelte elev. Materialet er blandt andet nyskabende, fordi det lægger op til et tæt samarbejde mellem forældre, elever og lærere, hvilket ikke er set før i faget idræt. Indholdet i mappen er således tredelt med et hæfte til hhv. forældre, elever og lærere. Materialet tager afsæt i den nyeste forskning inden for idræts- og sundhedsområdet og er forankret i faghæfte 6 (Idræt) og 21 (Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab).

Kropsuddannelsen er et overskueligt opslagsværk til periodisk brug i løbet af elevens skolegang fra 0.-9. klasse. En væsentlig del af mappen indeholder evalueringsværktøjer til de fem grundtræningsområder: motorik, kondition, bevægelighed, muskelstyrke og muskeludholdenhed. Her kan lærer og elev se basale, videregående og specifikke færdigheder visualiseret og beskrevet. Materialet lægger op til, at eleven kan få dokumenteret sin udvikling inden for grundtræningsområderne. Tanken er, at elevhæftet kan følge den enkelte elev gennem hele skoletiden og undervejs kan udvides med nye forløb, diplomer, billeder, opgaver og projekter, så det også bliver en personlig portfolio. Den kan dermed være et vigtigt redskab for elever i 9. klasse, der afslutter idrætsfaget med en prøve.

Pris: 331,25 kr.
Ved køb af klassesæt over 18 stk. medfølger en gratis lærermappe.

Prisen er inkl. moms og ekskl. porto og ekspeditionsgebyr.