Udsolgt
Hæftet er udsolgt, men du kan finde legekataloget her
Skolesport MOTORIK er et materiale, som både lærere og pædagoger kan bruge til at arbejde med elevernes motoriske udvikling i skolen eller SFO på en let tilgængelig og sjov måde.
God motorik har stor betydning for, hvordan eleverne både trives og præsterer i skolen. Hvad enten det drejer sig om boglig undervisning, aktiviteter i de praktiske/musiske fag, frikvarteret og det sociale samvær, så kræver det alt sammen veludviklede kropslige færdigheder hos barnet. Derfor er det vigtigt, at man så tidligt som muligt i skolen får fokus på, hvordan man kan styrke motorikken hos det enkelte barn.
Skolesport MOTORIK kan bruges i den understøttende undervisning, i bevægelsesbånd eller efter skoletid i SFO, og naturligvis også i Skolesport. Der arbejdes med elevernes grundlæggende bevægelsesmønstre med mulighed for det enkelte barn for at udvikle sig på eget niveau i et positivt samspil med andre.
Skolesport MOTORIK udfordrer elevernes grundbevægelser på en legende og sjov måde gennem tre progressionsniveauer med i alt 24 lektioner og forslag til mere end 70 lege, der styrker grundmotorikken. Legene kan du finde på skolesport.com i Legekataloget.
Pris 150 kr incl moms. Dertil tillægges fragt og ekspeditionsgebyr jvf. Dansk Skoleidræts handelsbetingelser.
Vidste du, at du også kan komme på KURSER, der inspirerer til brug af materialet?
Læs mere om kurset Motorik i skolen