Skolernes floorballdag
Skolernes Floorballdag er et undervisningsforløb i floorball for elever i skolerne, som kulminerer med et stævne i uge 45. I ugerne op til stævnet arbejder eleverne med floorball i idrætstimerne – en nem og tilgængelig sport for alle – hvor de udvikler tekniske færdigheder, samarbejde og forståelse for spillet. Forløbet kulminerer i uge 45, hvor hold fra forskellige skoler mødes til en dag fyldt med kampe, fællesskab og bevægelsesglæde.
Med forbehold for ændringer er formatet på stævnedagen:
- Alle klasser inddeles i hold af 5-7 elever, opdelt i drenge og piger
- Kampene varer 6 minutter med 30 sekunders pause
- Der spilles med 3 spillere på banen ad gangen og løbende udskiftning
Vi glæder os til at se jer – og I er altid velkomne til at kontakte os ved spørgsmål.