Kredsaktiviteter
M-bold på Langeland

M-boldstævne for 5. årgang
Angående spilleregler:
På Dansk Skoleidræts hjemmeside kan der læses om M-bold. Vær dog opmærksom på, at vi ved stævnet på Langeland følger løberetningen fra den gamle Håndbog for Idrætslærere, således at man fra opgiverkeglen løber mod VENSTRE!!!
- Spillepladsen måler 20 x 20 meter.
- Der spilles 2 x 10 min. i hver kamp. Det hold der starter ude i første halvleg, kommer ind ved anden halvlegs start. Hvis holdet allerede er inde, tømmes baserne og evt. døde annulleres.
- Der spilles ikke med tilbagespil – dvs. man kan godt låse først base 5 og så base 3 – og så er begge baser stadig låst.
- Spillerne slår i den rækkefølge, de kommer i mål.
- Man løber banen rundt med uret – samme vej som M’et skrives – altså mod venstre til base 1, når man har slået.
- Et hold består af op til 13 spillere. Hvis en klasse mangler spillere i at kunne stille hold (M-bold er vanskeligt med færre end 9-10 spillere), kan man evt. fylde op med elever fra 4. kl.)
- Ved tre spillere på en base efter “låst/lukket” dømmes den spiller, der først er ankommet, out.
- Mens bolden er i spil (før en “baselukning”), må der gerne være mere end to spillere på en base.
- Når opgiveren “lukker”, må alle spillere, der har forladt en base, fortsætte til næste base.
- Base 1 også kan låses.
- Når opgiveren har “lukket”, kan bolden ikke spilles ud på banen igen.
- Alle kan lukke en base – ikke kun “basevagten”.
- Baserne lukkes med bolden – ikke med foden (regel 6.2)
- Ved uafgjort resultat i kvartfinale, semifinale eller finale spilles omkamp – 2×5 minutter.
- Man er inde på en base, når man rører jorden derinde – og ikke samtidig rører jorden uden for basen. Hænger man i luften er man out.
LEGSKIFTE
Altid legskifte ved:
- 3 out
- Skævt slag
- Tabt/smidt boldtræ
- Forsætlig og generende berøring af bolde (indeholdet) eller nøl.
Ikke legskifte ved:
- Et-håndsgreb
- Bagslag – hvis bolden som følge af skruning eller knold på bane springer bagud. (Forsætligt bagslag udløser dog legskifte = skævt slag)
BEMÆRK:
Såfremt din skole ikke er medlem af Dansk Skoleidræt Kreds Fyn, vil der blive opkrævet et deltagergebyr på kr. 500,- pr. hold.
Bliv medlem ved at kontakte forperson eller kasserer – find dem her.
Ved afbud senere end to uger før stævneafviklingen, og/eller hvor et afbud medfører ændringer i et allerede udarbejdet program, opkræves kr. 200,- pr. hold, der meldes afbud for.
Skulle du have spørgsmål, så smid en mail til den stævne-/aktivitetsansvarlige eller en fra Dansk Skoleidræt Kreds Fyns bestyrelse.