Kom til en sjov legedag med fokus på frikvarterets klassikere
Skal jeres 1.-3. klasser have fornyet energi og inspiration til frikvartererne?
8. klasserne på Løjt Skole inviterer til en fantastisk og aktiv legedag. Vi vil vække de gode, gamle skolegårdslege til live igen!
Der er plads til ca. 8 klasser i alt, og tilmeldingen sker efter først-til-mølle-princippet.
Det er helt gratis* at deltage og vores 8. klasser står klar til at guide jer godt igennem en masse sjove og aktive lege.
Hvad skal vi lege?
- Antonius
- Jeg melder krig mod…
- Dødbold
- … og mange flere!
Dagen vil give både børn, lærere og pædagoger masser af ny inspiration med hjem til skolegården!
HUSK
- Tøj til vejret: Vi skal lege både inde og ude. Husk praktisk tøj og indesko.
- Mad og drikke: Husk en fyldt vandflaske og en lille madpakke
- Mødested: Vi mødes Multisalen på Løjt Kirkeby Skole.
* kræver dog medlemskab af Dansk Skoleidræt.