Kredsaktiviteter
Hockey, Odense
Udendørs hockey
Fieldhockey er en sjov og intens holdsport. I samarbejde med Hockeyklubben Odin tilbyder vi dette stævne på kunstgræsbanen ved Hjallesehallen.
Det er en sport for både drenge og piger i alle aldre. Her dog fra 1.-4. klasse.
Det er muligt at have to udskifter med på hvert tilmeldte hold, dog ikke nødvendigt.
Et hold består af seks spillere.
OBS:
Der er plads til max. 32 hold, så holdene får plads efter ”først-til-mølle”-princippet.
Drenge og piger spiller på samme hold.
Der er fokus på hygge og holdsport, hvor klasserne rystes sammen i en anderledes holdsport.
- Et hold består af 6 markspillere(der spilles uden målmand)
- Drenge og piger spiller på samme hold
- Banen er 6 x 10 meter. Mål, hjørner og midten markers med kegler.
- Mål keglerne placeres 2 meter fra hjørnet.
- Der må kun anvendes den flade side af stokken.
- Der må kun anvendes skub-teknik(dvs. stokken føres langs græsset
- Bolden gives op på midten ved start og ved mål.
- Ved start løber spillerne fra baglinjen mod bolden.
Der dømmes frislag ved bevidst brug af:
- Den rundeside af stokken
- Foden
- Kropskontakt
Begås der en af ovennævnte fejl i en situation, hvor det forhindre et mål, dømmes der straffeskub.
- Staffeskub tages fra midten.
- Modstanderholdet må ikke forsvare målet.
Se også PDF-dokumentet Regler for skolehockey.
Vi stiller dommere til rådighed samt udstyr på dagen. Kan dog varmt anbefales at man medbringer kondisko!!
BEMÆRK:
Såfremt din skole ikke er medlem af Dansk Skoleidræt Kreds Fyn, vil der blive opkrævet et deltagergebyr på kr. 500,- pr. hold.
Bliv medlem ved at kontakte forperson eller kasserer – find dem her.
Ved afbud senere end to uger før stævneafviklingen, og/eller hvor et afbud medfører ændringer i et allerede udarbejdet program, opkræves kr. 200,- pr. hold, der meldes afbud for.
Skulle du have spørgsmål, så smid en mail til den stævne-/aktivitetsansvarlige eller en fra Dansk Skoleidræt Kreds Fyns bestyrelse.